Ring +45 50262020 | [email protected]

Fragt: kun 39 kr | Hurtig levering

Når familiens hund skal vælges, er det også vigtigt at kigge på hvor meget man har tid til forskellige former for aktivering, hvilken form for aktivering man synes er sjov og spændende, så man er så godt forberedt som muligt, inden det nye familiemedlem gør sin entre. Der er nemlig stor forskel på hvad der skal til for at hunden er velstimuleret, alt efter om man vælger Irsk Setter eller Pekingeser.

 

Er man eksempelvis selv vild med agility, og gerne vil bruge meget tid og energi på det, når hunden er blevet stor nok, kan en Border Collie være et godt valg. Dog er det ikke gjort med agilitytræning for at holde Borderen i topform, der skal mange opgaver til i løbet af en dag, for den er brugt og mental og fysisk træt. Det er jo en arbejdshund, en hyrdehund, som er avlet til at flytte får i en vis fart, og er god til det. Så vælger man en Border Collie uden at have får der skal hyrdes, kræver det som sagt en stor del for at holde den velstimuleret. Det være sig både fysisk men også en masse mentalt, så mange opgaver som muligt, gerne med forøget sværhedsgrad er en nødvendighed, da det også er en meget intelligent hund, der lærer hurtigt – både de gode og knapt så gode vaner. Undgå stressede lege med en Border, det vil sige ingen boldkast eller pindekast, det giver et forøget stressniveau, som ikke er godt for hunden. Det gælder ikke kun for Borderen, men stort set alle hunderacer, efter min mening.

 

Når vi kigger på hyrdehunde generelt set, så er manglende stimulering ofte en udfordring, da hunden tit begynder at hyrde andre ting, så som kondiløbere, cykler, rulleskøjteløbere, biler m.m. Og da det sidder så fast i deres gener er det jo en naturlig del, hvis de ikke bliver brugt nok ellers. Meget kan dog mindskes ved at holde dem mentalt aktiveret i dagligdagen, så der ikke er så meget ”overskudsenergi” der kan blive det det man i familien vil betegne som uhensigtsmæssig adfærd. 

 

Hvis vi kigger på en anden type arbejdshund, dog med et noget anderledes temprement er der eksempelvis Siberian husky, som tilhører gruppen af spidshunde. Det er nok de hunde som kommer tættest på den type hunde der oprindelig sluttede sig til menneskerne. Der kan være stor forskel indenfor de forskellige spidshunde, men generelt er det oftest en egenrådig hund, der har behov for at blive brugt fysisk til at trække og i det hele taget med gode lange ture i naturen. Så bor man i en lejlighed midt i byen, er det ikke et godt valg – selvom man måske er faldet for racens udseende og sind, men i forhold til hvad der kræves for hunden har det optimalt, vil jeg ikke anbefale en Siberian husky hvis ikke der er gode muligheder for lange ture, og gerne med træktræning.

 

Og derudover er der igen den mentale del af træningen, som jeg vil anbefale at man giver alle hunderacer. Jeg vil senere give en masse eksempler på mental trættende træning til sin hund.

 

Et eksempel kunne være hunden der går hvileløst rundt. Man er måske efter den og kommanderer den til at lægge sig, slappe af, gå væk eller andre ting, for at få ro på hunden. I det øjeblik den endelig lægger sig ned, lister vi nærmest rundt, for ikke at forstyrre hunden.

Hvis vi så bevæger os over til nogle af de forskellige jagthundetyper, uden hensyntagen til hvis man altså skal bruge hunden jagtmæssigt, og dermed ikke er i tvivl om hvilken race der egner sig bedst. Men med udgangspunktet i at have hunden som familiehund, og sørge for den er så velstimuleret som muligt.

 

Der findes både drivende jagthunde, stående jagthunde og apporterende jagthunde, og som ordene siger så er de drivende jagthunde som opsporer og forfølger byttet, så det bliver muligt at fange eller dræbe det. De stående jagthunde opsporer og forfølger også byttet, men stopper når byttedyret.

 

 

Merethe Børgart er hundeejerinstruktør, hundeadfærds-terapeut, dyrehealer, clairvoyant, healingsterapeut, telepati, hundemassør samt mange kurser indenfor hunde og det alternative.

Hun arbejder fuld tid med adfærdsbehandling, kurser til hundeejere samt træning af familiehunde og er skribent for "Dyrefondets Hundejournal", samt "Vores kæledyr", "hund og kat" og svarer på spørgsmål i dyrepanelet i samme blad.

Merethe Børgart kan kontaktes på telefon 26283992 eller [email protected]. Besøg hendes hjemmeside på hundepoten.dk . 

 

 

Hun er desuden også skribent og forfatter til bogen Et helt hundeliv, som du kan købe via Petdreams.dk for kun 79 kr.