Ring +45 50262020 | [email protected]

Fragt: kun 39 kr | Hurtig levering

Klipning af puddel med klipper

Klipning og Soigneringsbehov

Pudler har et enkelt lag pels uden underuld. Pelsen er normalt tæt og krøllet med minimal fældning. Den smule pels der fælder, skal børstes før det sammenfiltres med resten af pelsen.

Med de rette værktøjer, kan du selv soignere din puddel, med seks til otte ugers interval. Her giver vi et eksempel på, hvordan du kan trimme din Puddel selv. Der er flere måder at gøre det på, og du vil også med lidt øvelse hurtigt kunne finde din egen stil, så du synes dit hundeklip bliver pænt. Udstyret kan også variere meget, men her giver vi eksempler på tilbehør der kan benyttes.  

Hvalpeklip & pleje af Puddelhund

Se videoen nedenfor, hvordan man trimmer pudler:

1. Børst pelsen grundigt med en slicker børste med strøg opad i pelsen. Fjern alt filter i pelsen med en filterknuser evt kombineret med spray som opløser filter og knuder. Der kan muligvis være knuder der er så hårde, at de skal klippes af med en trimmer eller saks under knuderne. Kæm til sidst pelsen med en kam for at fjerne alle overskydende løse hår. 

2. Brug en god ørerens, og gør dem rene med et stykke vat med ørerensen på vattet, hvor du dupper vattet i ørerne til skidt og snavs er væk. Fjern overskydene hår i øret forsigtigt med et pincet

3. Brug øjerens på et stykke vat, og rens omkring øjnene. 

4. Klip spidserne af hundens negle med en god negleklipper. Pas på med ikke at komme for langt ind, så det kommer til at bløde og neglene bliver ømme. 

5. Barber pelsen på hundens poter. Køb f.eks. en Moser Max45 klippemaskine og brug skæret direkte fra den (eller Oster skær #7F). Du får brug for en hundetrimmer i det senere forløb også. Trim først mellem trædepuderne og dernæst oven på poterne til der ikke er flere hår der stikker ud. Du kan også bruge en anden hundetrimmer med et Oster skær 15

6. Brug Moser Max50'eren med samme skær til at trimme hundens ansigt. Fold et øre tilbage og trim fra ørets midte base og ud til det ydre hjørne af øjet. Fra det ydre hjørne at øjet, trim under øjet til det indre hjørne, og fra mellem øjnene og ned til tippen af næsen. Fra den nederste del af ørerne, trim ned til begyndelsen af halsen. Fra linjen du lige har trimmet, trim under hundens kæbe op mod spidsen af hundens næse. Gentag samme process i den anden side, så du til sidst har trimmet hele ansigtet og ned mod halsens start kort. 

7. Med Moser Max45 direkte med skæret der følger med (eller en anden trimmer med Oster skær 10) trim halen 1/3 af længden fra roden. 

8. Brug et Oster skær 7F, og trim hunden under maven fra skridtet til navlen og indersiden af lårene. 

9. Trim omkring anus med skret der følger med Moser Max50 eller brug et lignende skær som Oster skær 10 eller 15. Lad ikke skæret komme i kontakt med huden, og efterlad ca. 10 mm pels på begge sider. 

10. Brug sættet med kamme fra punkt 1, og kæm gennem pelsen med kammen med længst mellem tænderne, og fjern overskydende løse hår. 

11. Placér et stykke vat i hvert af hundens ører. Dette forhindrer vand i at løbe ind i ørekanalen, når du nu skal til at bade hunden. Brug en god hundeshampoo, evt. denne hundeshampoo og balsam. Har din Puddel hvid pels, kan denne Biogance White Snow shampoo anbefales. Efter badning, føntør hunden, og brug slicker børsten med samme bevægelser som i punkt 1. 

12. Fortsæt med at børste hunden opad, mens du tørrer, og brug til sidst kammen med længst bredde mellem tænderne med bevægelser opad i pelsen. 

13. Brug en god saks, og klip hele kroppen til samme længde mellem 2.5-5 cm, eller hvilken længde du ønsker. Du kan også bruge din trimmer med en afstandskam på. I bunden af siden kan du finde afstandskamme i stål på 32 og 50 mm, hvis du vil have det længere end 25 mm. 

14. Kæm håret på forbenene ved anklerne nedad, og klip det pænt og rundt. 

15. Brug kammen med langt mellem tænderne, børst op, og klip det, så det falder sammen med pelsen på kroppen. 

16. Børst nedad på bagbenenes pels ved anklerne og klip hele vejen rundt. 

17. Børst og klip pelsen på bagbenene, så det falder sammen med pelsen på kroppen. 

18. Klip halen i en rund form. 

19. Kæm pelsen på hovedet tilbage og klip rundt i kanten foran, henover øjnene og over til ørerne. Løft det resterende hår op med en kam, og klip det i toppen. Lad det blende ind med kroppen rundt om halsen og ned til ørerne. 

20. Børst hele hunden igen, og fjern eventuelle hår og totter der måtte stikke ud. 

Puddelhunden bør plejes og soigneres ca. hver 6. til 8. uge afhængigt af, hvor tyk pelsen er, og hvor hurtigt den gror.