Nyheder
-18%

Moser Arco 1854 - Trådløs klippemaskine

SKU: GP 1854 0081

MÆRKE: Moser

1.397,00 kr1.147,00 kr
- På vej til lager: Levering 2-5 dage

Du sparer: 250,00 kr (18%)

BESKRIVELSE
Kundeanmeldelser
BESKRIVELSE

Trådløs Klipper Med Meget Lavt Støjniveau! Moser Arco 1854 Med 2 Batterier & Ladestation

Moser klippemaskine model Arco 1854 er den nye generation til professionelle og til den private med høje krav til standarden! Den er kraftfuld, handy, og så følger der 2 batterier, stand med lader, olie og 4 kamme.

Klippemaskinen er produceret med noget af den nyeste teknologi, og har et godt design, der gør, at trimmeren ligger godt i hånden. Den har en smart LED indikatorsiddende på skaftet, der fortæller dig, hvornår det er ved at være tid til at skifte batteriet, og den har et meget lavt støjniveau, der gør den velegnet til brug på nervøse katte eller hunde.

Den har 9 watt, som er en fin styrke til en trådløs hundetrimmer, der kan klare det meste, så længe håret er vasket, tørt og ikke for kraftigt og med knuder før du trimmer. Den er selvfølgelig helt ideel til at medbringe på stævner, hundekonkurrencer, hundeshows, udstillinger osv.

Skæret

Magic Blade skæret er lavet i rustfrit stål med en teknologi, der gør bladet meget præcis og laver et fint stykke arbejde, når du trimmer. Skæret kan justeres, så der trimmes i længder fra 0.7 - 3.0 mm.

Medfølgende Tilbehør

Med trimmeren følger 2 batterier ialt, 4 afstandskamme på 3, 6, 9 og 12 mm. Derudover batterilader med stand til trimmeren, rensebørste og olie.

 Klik her for vejledning til valg af trimmer.

Kundeanmeldelser

Anmeldelse(r)

Baseret på 1 anmeldelse Anmeld selv

Spørgsmål andre har haft ang. denne vare

Stil et spørgsmål
  • Vi har desværre en i vores hustand der har udviklet allergi for vores kat, men vi vil helst ikke af med katten. Dyrelægen har anbefalet at vi trimmer den med jævne mellemrum. Ville denne klippemaskine være passende?

    Hej Benjamin

    Hvis din kats pels er normal og unden sammenfiltringer, vil Moser Arco maskinen sagtens kunne klare opgaven. Ellers vil jeg anbefale Moser Max modellerne, hvor du har et meget større udvalg af selve klippeskæret.

    Mvh, Søren, Petdreams.dk

  • Er denne model velegnet til en langhårskat fyldt med pelsklumper?

    Hej Peter, Moser Arco er en handy maskine som burde kunne klare jobbet. Motoren er ikke så kraftig, men da det er en kat, tror jeg ikke det bliver noget problem. Jeg kan også anbefale Moser Max45 eller Max50. De har dog ledning, men er langt kraftigere end Moser Arco.
    Mvh, Paula

  • Hej Jeg har en shit zhu og vil gerne selv kunne klippe hende hvad maskine vil være fin? Jeg har lidt kig på en Moser ARCO 1854 trimmer/klipper Vil den være god til vores behov??? Vh Birgitte

    Hej Birgitte

    Moser Arco er ikke det bedste valg til en Shih Tzu, da man ikke kan skifte skær på den. Vi har lavet en side og video, hvor du kan se de produkter der bruges til at klippe en Shih Tzu som vi kan anbefale.   

    Mvh, Kristian

  • Hej, Jeg skal have fundet en trimmer til min hund. Hund er et mix af Malteser og papillon. Hendes pels er efter Malteser, meget fin. Hvilken trimmer ville I anbefale? Mvh Kimmi

    Hej Kimmi

    Hvis pelsen på hunden er ukompliceret og fin, kan det gå med Moser Arco trimmeren. Ellers kan jeg anbefale en Moser Max50, hvor du har mulighed for at skifte skær, hvis det skulle blive nødvendigt. Den har et 1 mm skær med, hvor du så kan sætte kamme på, og vil mene det passer perfekt til den type pels. Her kan du finde Moser max50 .

    Mvh, Kristian

  • jeg er den lykkelige ejer af to dværg Snauzere. Jeg er begyndt at trimme selv og skal bruge en klippe maskine til pyntningen. Er en Arco 1854 velegnet.?

    Hej Susanne

    Moser Arco er på 9 watt, så den egner sig ikke til de helt tunge pelse, men hvis det mere er til pyntning og studsning af hunden, tror jeg den vil være meget fin til det.  

    Mvh, Kristian

  • Har denne moser arco, som jeg i det store hele er glad for. Men synes efterhånden at hårene fra min shih tzu sidder fast mellem trimmer og afstandsstykke, så jeg hele tiden skal rense. Er det håret eller skæret? Muligheder , alternativer? Plejer at bruge afstandsstykke 3 eller 6 mm når jeg klipper. Vh Heidi

    Hej Heidi

    Jeg tror det er skæret som er ved at være slidt. Det er ikke den bedste trimmer til en Shih Tzu, der vil jeg nok anbefale en trimmer som en Moser Max45 og tilkøb af et Oster skær 4 til kroppen, eller en Oster Pro3000i med et skær 4, hvis du vil have en trådløs.   

    Men vi har nye skær til Moser Arco her, hvis du vil trimme med den fortsat:  
    https://www.petdreams.dk/skaer-til-moser-arco-1854-trimmer.html  

    Mvh, Kristian

  • Jeg vil gerne vide hvad for en trimmer / klipper som er bedst at anvende til en YORKSHIRE TERRIER? MVH Helle

    Hej Helle  

    Jeg ved ikke om den skal være trådløs eller med ledning? Men jeg tror skæret på Moser Arco 1854 bliver lige groft nok til så fin en pels, tror ikke den klipper tæt nok, og vil muligvis hakke lidt i det. Skæret kan ikke skiftes med en anden type på Moser Arco.     

    Hvor lang havde du forestillet dig pelsen skulle være? Hvis den må komme ned i nærheden af 1 cm, har vi et skær du kan trimme direkte med , som vil gøre det nemmere at trimme en tæt fin pels ned, end med et finere skær med afstandskam på. Så jeg kan f.eks anbefale en Moser Max50, og så tilkøbe et Oster skær 4F, som du kan trimme det direkte på kroppen med. Nogle gør det de bruger 4F et par gange om året og trimmer ned, og så bruger afstandskammene på skæret der følger med Moser Max50 resten af tiden.     

    Skæret der følger med Moser Max50 er et 1 mm der passer godt til fin tæt pels, som du også bruge til poter, ansigt osv, hvor pelsen skal klippes helt ned, og senere kan du sætte afstandskamme uden på dette skær, hvis du vil have pelsen længere end de 1 cm. Men nogle gange er det en god ide at få den trimmet ned. Der følger 2 afstandskamme med på 6 og 13 mm med du også kan bruge på skæret der følger med trimmeren, hvis du vil have det lidt længere senere, ellers har vi også et sæt du kan bruge mellem 3 og 25 mm.     

    Hvis du køber disse ting, har du alle muligheder fremover, for at trimme hunden som du vil, kort i nogle perioder og længere i andre f.eks:  https://www.petdreams.dk/moser-max-50-kraftfuld-trimmer.html  
    https://www.petdreams.dk/oster-skaer-4-pa-9-5-mm-til-moser-oster-andis.html  
    https://www.petdreams.dk/kamme-hundetrimmere-wahl.html    

    Der følger lidt olie med til de første 2-3 gange i pakken, ellers kan du finde mere her:   https://www.petdreams.dk/olie-5-ml-til-hundetrimmere-og-klippere.html   


    Mvh, Kristian

  • Hej. Har en Lhasa apso / havanese blanding som har en meget tyk kruset pels, som er ved at være omkring et halvt år, og håret vokser og vokser, så er begyndt at kigge efter en trimmer, der allerhelst skulle være omkring de 3 cm eller længere, og helst ikke meget kortere end de 2 cm i hvert fald. Eller er det muligt at få en som man kan købe ekstra hovedet der har den længde? har i en trimmer i kan anbefale?

    Hej Josefine

    Vi har ikke noget skær der kan klippe uden afstandsstykker i 20 mm, men har et Oster skær 3F på 13 mm her.  Ellers kan du skimme denne artikel igennem. Det er en guide til alle typer af plejeprodukter til hunde som Lhasa Apso, Bichon m.m., som kan bruge det samme udstyr.  Det er ikke altid nødvendigt med alle produkterne, kommer også an på hvad du evt. har i forvejen, men kig på den, og ellers er du meget velkommen til at skrive ien, hvis artiklen ikke giver svar nok.

    Moser Arco vil jeg ikke anbefale til denne pelstype. Den er for fin og tæt til en Moser Arco, og jeg er ikke sikker på den kan komme igennem det, når pelsen er så tæt og kraftig. 

    Mvh, Kristian

  • Vi har en Ragdoll kat som ret tit får filtret sin pels på ben og underneden. Det skal være en trådløs trimmer, støjsvag og ikke for dyr. Hvad kan du anbefale og hvilket skær (fin pels)?

    Skal den være trådløs? :-)
    Der findes ikke en rigtig god trimmer som er trådløs til en god pris.  Til en kat, anbefaler jeg Moser Max 1245 som jeg selv bruger til min kat. https://www.petdreams.dk/kraftig-klippemaskine-til-katte-i-topkvalitet-moser-45w.html

    Videoen du kan se på linket er mig, der klipper hende. Pakken indeholder et godt skær, med to afstandskamme. 
    Det gode ved denne klipper er, at der findes så mange muligheder i forhold til skær. Videoen er af min kat, en langhåret Maine coon-blanding. Som sagt, brugte jeg det standard skær, der følger med i pakken, men disse skær udviklet specifikt til kattepels kan også bruges på denne trimmer: https://www.petdreams.dk/oster-lucky-katteklippeskaer.html  

    Mvh, Paula

  • Kan man købe nye batterier til moser arco

    Hej

    Ja, her kan du finde nyt batteri til Moser Arco 1854 .

Pre-loader