Interview with katteri Primprau’s korats

"

Læs interviewet med Camilla Baird fra katteri Primprau's korats, som er opdrætter af korat katte.

 

Paula: Hvor lang tid har du avlet på Korat katte?

 

Camilla: Jeg fik mit første kuld i 1994.  

 

Paula: Hvordan kom du i gang med opdræt?

 

Camilla: I eftersommeren 1990 fik jeg min første kat. En sortsmoke med hvidt huskat - Victor... Samme efterår holdt Racekatten sit første Huskatteshow. Victor var flot og sød, så dér skulle han selvfølgelig med. Han vandt da også BIS, idet han var den mindst vilde (ud af to) i panelet! Set i bakspejlet, burde jeg allerede på det tidspunkt have indset, at Victor ikke var til udstillinger. Men det var jeg! Så flere bidte stewards/dommere senere indså jeg, at hvis jeg skulle på flere udstillinger, måtte det blive uden kat - eller ihvertfald med en anden kat! Nu begyndte jeg at interessere mig for de forskellige racer. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg var til korthårsracerne. De langhårede krævede for meget pelspleje og så så sure ud med deres sammentrykkede ansigter. HviIken korthårskat? Der var sa mange. Jeg havde i julegave fået Politikens Kattebog, hvori jeg mest havde brugt dyrlægeafsnittet. Nu studerede jeg racekatte-afsnittet grundigt. Rimeligt hurtigt bestemte jeg mig for en kat uden ekstremer, helst blå. Russian Blue var tiltalende. Jeg besøgte flere ""russer"" -opdrættere med killinger, men dem jeg faldt for, var allerede solgt. Meeen, i bogen var der et billede af en race, der så spændende ud - Koraten. Jeg forespurgte rundt omkring i katteverdenen om, hvor der fandtes Korater henne, da der i bogen også stod, at en sådan aldrig havde forefandtes i Danmark. Jeg fik mange venlige svar om, at det vidste man ikke, men man havde vist nok set en i Jylland på en udstilling for mange år siden. Et svar satte en djævel i mig ""hvorfor tage flere blå katte til Danmark, dem har vi nok af i forvejen""! Efter den besked ville jeg ihvertfald ikke opgive at finde en! Samme sommer, 1992, var jeg utrolig heldig.

Racekatten bragte en lang, velillustreret artikel om Koraten, skrevet af Elfi Kleive, som tog Koraten med til Norge fra Thailand for 30 år siden. Hun var også primus motor i at få den godkendt i Fife. Det blev den i 1982. Jeg tog til Norge i efterårsferien 1992 og besøgte Elfi Kleive, hendes mand og hendes katte en eftermiddag. Jeg faldt pladask for Koratens udseende! - den havde alt det, jeg havde savnet hos ""russeren"". Temperamentet var også alt, hvad jeg ønskede mig! Blidt, tillidsfuldt, legesygt og på ingen måde påtrængende! Jeg tog hjem igen fast besluttet på, at skulle jeg nogensinde have en racekat, skulle det være en KORAT. Men at jeg godt kunne vente lidt med familje-forøgelsen. (Min økonomi var lidt tvivlsom på det tidspunkt.) Men så skete der noget højst uventet! En aften ringede min telefon, (det i si selv var ikke særlig uventet). Det var Ann-Lis Lund (det var meget uventet, da vi ikke kendte hinanden endnu). Hun fortalte mig en sørgelig historie om et ungt par, der var flyttet fra Sverige med tre katte. De var flyttet tilbage igen - uden kattene, da de ikke havde råd til karantæne-udgifterne. Derved var der ""strandet"" en Korat i Danmark. Om jeg måske ville være interesseret at overtage denne Korat? De ""russer""-opdrættere, jeg havde besøgt den sommer, havde fortalt hende, at jeg havde været interesseret i Koraten. Jeg måtte styre min begejstring - hvor heldig kan man være! Jeg tog ud og besøgte Koraten på dens opholdssted - ikke uden en vis nervøsitet. Lignede den mon dem jeg havde set om sommeren? Var hun mon blevet sky eller nervøs ved at have flyttet flere gange (man hører jo så meget!)? Ikke havde jeg set hende, før jeg var solgt til stanglakrids! Hun var pragtfuld! Jeg tog hende med hjem på stedet. Hun hed(der) Sawat's Kirilin, til daglig kaldet Kitty. Kitty har nu boet hos mig og Victor i to dejlige år. Hun har virkelig bragt mig meget lykke ved at være den blide kat hun er, og ved at jeg gennem hende har mødt mange søde kattemennesker, både i Danmark og i Norge! Hun har åbnet en helt ny verden for mig, som jeg meget nødig vil undvære i fremtiden! Nu håber jeg også bare, at hendes killinger får nogle gode hjem, så de kan sprede den glæde det er, at have en Korat i huset. Efter at papirarbejdet var ordnet, begyndte hendes udstillingskarriere. Hun klarede sig fint. Mit største ""problem” er at forklare publikum forskellen på en Korat, en Russian Blue og en blå Burmeser. Flere mente, at Koraten ligner en krydsning mellem en Russian Blue og en blå Burmeser. Der er også mange, der har en Korat gående hjemme på gården - farven er ihvertfald den samme! Kitty har haft en strålende udstillingskarriere til International Champion, der inkluderer en udstilling i Finland, hvor hun for første gang var i konkurrence med artsfæller. Hun vandt BIV - jeg var pavestolt! I 1993 blev jeg spurgt af Elfi Kleive, om jeg ville huse en USA-importeret hankat i nogle måneder, så han kunne komme til Norge udenom karantænen. Jeg ville få alle udgifter refunderet, plus en parring af min hunkat for ulejligheden. Et sådant tilbud siger man ikke nej til! Efter lidt ""indkøringsvanskeligheder"" blev Kitty parret. Hoo's, hankatten, udstillingskarriere begyndte. Han blev International Champion på et halvt år - flot! l uge før Kittys nedkomst tog Hoo til Tyskland, hvor han skulle parre 2 piger - og have sit sidste CACIB mod IC-titlen - inden han skulle til Norge, hvor han er nu. Den 29-06-94 tidligt om morgenen nedkom Kitty med 4 store og sunde killinger. Hun klarede det stort set selv, men jeg måtte ikke gå fra hende. Hun er en vidunderlig mor for sine 4 piger - utroligt opofrende. Jeg har helt ondt af hende ind i mellem. Killingerne, der nu er fem mdr., tyranniserer hende til tider, hvis ikke jeg griber ind. Alle 4 ""små"" er meget gode og med et pragtfuldt temperament. Den ene er rejst til Finland, hvor den gør stor lykke blandt opdrætterne deroppe. De er imponerede over hendes venlige og blide sind. De fortæller også, at hendes pels har en farve og sølvskær, de ikke har set bedre i flere år. (Jeg håber, de vil bruge hende flittigt i avlen.) Hun har allerede været på sin første finske udstilling - i konkurrence med flere Korat-killinger - hvor hun blev BIV-killing! Det blev jeg glad for at høre.

 

Paula: Kan du fortælle os lidt omkring historien om racen?

 

Camilla: Korat-katten kommer fra den nordøstlige provins i Thailand, der hedder Korat. Thaifolket kalder også katten Si-Sawat, fordi den har farve som kernerne af sawat-frugten, en uspiselig frugt der vokser i Thailand. I Thailand anses Koraten for at være en lykkekat, fordi den har farve som regnskyer, sølvskær som penge, og øjne med farve som nyspiret ris - altså hele kattens udseende peger hen mod velstand. I et gammelt digt siges det, at Koraten har kropsfarve som sawatfrugtens kerner, pelsen er glat med rødder som skyer og spidser som sølv. Øjnene skinner som dugdråber på et lotusblad. Mere poetisk kan det ikke siges! Thaifolket værdsætter Koraten som symbol på held og lykke så højt, at kattene gives som gaver til mennesker, som nyder stor respekt og social anseelse. Ejeren sætter så stor pris på sin Korat, at han låser sit hus, når han går hjemmefra. Det er ellers ikke almindelig praksis i Thailand - men sin Korat vil han ikke miste for alt i verden! Koraten er en renavlet race, men i modsætning til andre racer er den renavlet gennem naturen. Den har fået sin specielle skønhed ved at have levet frit i naturlige omgivelser i flere hundrede år - uden menneskets indblanding. Forfaderen til Koraten er en junglekat, som stadig lever i nogle af de mest afsides liggende dele af Thailand. Koraten har i dette frie liv selv valgt sine partnere. Ifølge naturens love betyder det, at kun de bedste og stærkeste katte overlever til at føre slægten videre. Koratens krop er både smidig og kompakt. Den er skabt til raske spring og udholdenhed med en spændstighed og elegance, som var den gjort af stål. Hovedet er kraftigt, ligesom man ser det hos vildkatte. I den tætte jungle har kroppens bløde linier hjulpet Koraten til at jage lydløst og umærkeligt. Øjnene, der er meget store og lysende, har også været til hjælp under jagten. De varierer i farven fra at være gyldentgrønne i dagslys til at have en klar smaragdgrøn glød om natten. Uanset farven er øjnene altid opmærksomme og på vagt - de er tilsyneladende en bundløs kundskabskilde om tiden langt tilbage i det fjerne asiatiske land, Thailand. Kattens store øjne er beskyttede af en benkam, som går over øjnene ned til de brede kindben. Det er denne ""øjenbrynskam"", der giver Koraten det specielle hjerteformede ansigt. Den korte, let nedoverbøjede næse og det veludviklede næseparti med en kraftig hage understreger hjerteformen. Over øjenbrynskammen er der en fordybning eller rille (især hos ældre hankatte), som man også finder hos Thaileoparden. Ørerne, som er placeret højt på hovedet, er store og meget brede ved basis. De er altid rettet direkte mod den interessante lyd. Koratens lydømfindtlighed gør, at det er vigtigt at vænne den til hjemmets forskellige lyde gradvist. Koraten har et fabelagtigt temperament. Den ynder og har en egen evne til at omgås mennesker - og deltager gerne i alt hvad man laver. Koraten elsker at lege - enten med sig selv og eller legetøj - men bedst er det, hvis man kan lege med sit menneske. Til trods for at det kan gå vildt for sig under legen, er den vældig forsigtig. Den er også klog og har ingen vanskeligheder med at passe ind i en familie. Det er forskelligt, hvor meget de snakker - nogle snakker kun når madskålen er tom eller de vil kæle, andre kommenterer alt hvad der sker. En ting er sikker - man er aldrig i tvivl, når de prøver at opnå noget! I Thailand har man opdrættet Korater længe, men for 50 år siden kom det første par Korater til Amerika. Siden er antallet vokset betydeligt - der er også importeret flere katte fra Thailand. Alle Korater skal kunne spore deres aner tilbage til Thailand, ellers er de ikke Korater. På den måde mener man at kunne hævde, at Koraten er en af de få stadigt originale racer. Den første Korat, Sawat's Kirilin (en hunkat ) kom til Danmark i 1992 fra Norge, hvor man har avlet Korater i 30 år.

 

Paula: Er det en populær race I Skandinavien?

 

Camilla: Både ja og nej - den er ikke så udbredt som andre racer, da den ikke er for alle. Men den bliver da mere og mere efterspurgt. Paula: Mange synes ”en kat er en kat”, men vi ved der er mange forskellige temperamenter og de har forskellige behov. Hvad er det en potentiel køber af en Korat kat skal bemærke med hensyn til det? Camilla: En Korat er en livlig og udadvendt kat, der kræver tæt kontakt med sin ejer/familie for at trives. Det er ikke nødvendigvis den nemmeste kat at bo sammen med, for den har en meget stor grad af selvsikkerhed og forventer, at man tilpasser sine vaner til dens behov og ideer... Men er man indstillet på at indgå nogle kompromiser i hverdagen og sørge for, at Koraten får den opmærksomhed og kærlighed, den kræver - når den kræver det - har man en meget loyal og tro ven for hele livet. En kat der følger med i ALT, hvad man laver - en kat der sover sammen med en - den kan også finde på at gå med ind under bruseren.


Værd at vide, hvis man overvejer at bo sammen med en (eller flere) Korat(er):

  •  
    • Hvis man er væk hjemmefra mange timer om dagen, kan det anbefales at få to katte, så de har hinandens selskab. Det skal ikke nødvendigvis være to Korater - Koraten går fint sammen med mange andre racer.
    • Man skal være indstillet på at bruge tid på Koraten, når man kommer hjem fra fx arbejde. En anden kat som selskab erstatter ikke den menneskelige kontakt, som Koraten ikke trives godt uden.
    • Den er med i alt, hvad man foretager sig, dvs man skal huske at få den med ud af skabet igen..., man skal sørge for, at den ikke løber med ud af døren eller springer ud af det åbne vindue...
    • Den har sin helt egen opfattelse af, hvordan verden er skruet sammen, nemlig med den som centrum! Alt drejer sig om den - ellers kommer det til det! :-))) Man er sjældent i tvivl, når en Korat vil opnå noget... det er ikke altid, man ved, hvad den vil opnå, men at den vil opnå noget, dét forstår man!
    • Man skal være forberedt på, at Koraten bruger sin stemme ofte og højlydt (især hvis den ikke får sin vilje!). Hvor meget, de bruger stemmen til at kommunikere med i det daglige, er meget individuelt, men hvis de føler sig overset eller keder sig, SÅ kan de alle løfte stemmen!

 

Koraten kan trods sin stærke vilje nemt opdrages med respekt og bestemthed. Hvis man fra første færd lærer Koraten at ""nej"" betyder ""nej"" (og ikke ""måske"") og er konsekvent med dette, lærer den hurtigt, hvad den må og ikke må. Det betyder ikke, at den ikke prøver grænser til tider.. man er vel kat? Koraten har en mild jernvilje - det siger det hele, ikke? Koraten har sine parringsinstinkter fuldt ud i behold, hvilket vil sige, det er tilrådeligt at neutralisere den, INDEN den bliver kønsmoden. En Korat hunkat i løbetid kan være en prøvelse - støjniveauet er imponerende højt, for slet ikke at tale om strinteriet... hunkattene kan blive kønsmodne allerede i fem-seks måneders alderen. En fertil hankat vil med garanti strinte meget og kalde højlydt på damer! Man har hørt om hankatte, der fik kuld, da de var fire måneder gamle - det mest almindelige er dog at de bliver kønsmodne ca. seks måneder gamle. Til gengæld er yngelplejeinstinktet også intakt - mere tolerante kattemødre end Koratmødre skal man lede længe efter.  

 

Paula: Forveksler folk nogensiden Korat katte med Russian Blue eller Chartreux?

 

Camilla: JA! Folk ser en blå kat og tænker kun sjældent straks Korat…  

 

Paula: Er der variationer af pelsfarven på denne race?

 

Camilla: Ja, nogle er lysere blå end andre – nogle har mere sølvtipping end andre. Koratens pels changerer fra at være lyseblå i bunden over en mørkere blå (det er denne nuance, der varierer) for at ende i en farveløs hårspids, som giver genskin af lyset i lokalet (længden af dette farveløse stykke varierer – jo længere det er, jo mere sølvtipping har katten).  

 

Paula: Hvordan er dit avlsprogram? Har du dine egne hankatte du bruger, eller har du dem fra andre katterier?

 

Camilla: Jeg startede med at bruge andres hankatte i mange år, da jeg ikke selv havde mulighed for at holde egen hankat. Dette indebar en masse rejseri rundt i Europa og en enkelt tur til USA. Nu har jeg som oftest én hankat, som jeg bruger selv nogle få gange.  

 

Paula: Hvor ofte får du killingerne?

 

Camilla: Det varierer, men som oftest får jeg et kuld killinger om året.  

 

Paula: Er du ofte på udstillinger?

 

Camilla: I begyndelsen af mit opdræt var jeg at finde på stort set alle danske udstillinger, da jeg skulle gøre PR for racen. Nu om dage udstiller jeg, hvis jeg har noget, jeg kan være bekendt at vise frem (efter jeg er startet med foundation linier (nye importer direkte fra Thailand) er jeg blevet sat en del tilbage i mit avlsarbejde – men det er det, der er spændende!) – og hvis katten kan lide det.

"
Pre-loader