Interview med Bettina Sandfær-Andersen

"

Bettina Sandfær-Andersen er selvstændig grafisk designer, og arbejder hjemmefra i hendes firma Sandfaer-andersen.dk . Hun fortæller os om at have kæledyr sammen med børn.  

 

Paula: Bettina, din kat har lige fået killinger, ikke?

 

Bettina: Jo, der kom i alt fire, hvoraf én overlevede. Moderen er 10 år gammel, og måske var det skyld i, de tre døde. Først kom der to hen over natten. Hun havde slikket den ene helt ren, hvor den anden stadig var pakket ind i sin slimbobbel. Om morgenen lå hun og så ikke godt ud, så jeg tog hende til dyrlægen, hvor hun fik et skud kalk, og senere på dagen fik hun to mere, som på det tidspunkt var levende. Den ene af dem lå dog og var død tre dage senere, så i dag har vi et styk han-killing med krudt i.   

 

Paula: Var du og din familie der under fødselen?

 

Bettina: Jeg tilså moderen med jævne mellemrum, som de to levende blev født. Jeg ville ikke forstyrre – men sørgede blot for, at de kunne finde en patte.

 

Paula: Er det sjovt at have killinger hjemme, eller for meget besværd forbundet med det?

 

Bettina: Det er skønt og livsbekræftende! Lige nu er killingen 7-8 uger gammel, og der er ved at være gang i den! 

 

Paula: Hvordan kommer dine børn ud af det med kattene?

 

Bettina: Rigtig fint. Den store på fem år kan godt finde ud af både at snakke med og lege med specielt killingen, den lille på et år har også fået sit rap over fingrene, så hun nu er ved at have lært at omgås killingen. Hun eeelsker den og løber efter den, råbende ’Isshhh’.  

 

Paula: Når du sidder og arbejder, kommer katten så forbi på stolen eller skrivebordet i løbet af dagen, og vil snakke lidt? :-)

 

Bettina: Ikke den gamle. Da vi fik katten for 10 år siden, var vi begge ude-arbejdende og fik lært katten at have sit eget liv, og den er derfor meget udendørs. Når den er inde, sover den som regel, og den kommer kun forbi, hvis den er sulten. Men killingen vil jeg forsøge at lære det, når den bliver lidt ældre og vil være i stand til at tage den lidt mere med ro. Lige nu er de begge meget udendørs hver dag.  

 

Paula: Havde du kæledyr som barn?

 

Bettina: Jeg er opvokset på en gård, så ja. Hun samt indtil flere katte. Udover høns, får m.m.

 

Paula: Hvor har du fået din kat fra?

 

Bettina: Den gamle er en killing fra mine forældres katte-bestand.

"
Pre-loader