Interview med kennel A’La’Coccio’s

"

Læs interviewet med Karin Gimm, som er opdrætter af den populære hunderace, Fransk bulldog.

 

Paula: Kan du fortælle os, hvordan du blev opdrætter af Franske bulldogs og oprettede A La´Coccio`s?

 

Karin: Havde haft schæferhunde og rottweiler i rigtig mange år, og nåede dertil, at jeg ville ha en lille hyggehund. De store hunde trænede jeg konkurrence med, og ville bare ha en lille grim hund, ingen gad klappe. Det var mit udgangspunkt. Mødte så en fransk lille broget tæve efter jeg havde studeret racen i et års tid, og faldt pladask for den. Så fandt jeg den første franske bulldog i den blå avis, hos en opdrætter der også var dommer, og havde et rigtig godt ry. Ville ha haft en han men den var solgt, og derfor tog jeg den sidste tæve i kuldet. En brindle tæve, der kom til at hedde Cocio. Cocio blev stammoderen for min kennel, og opkaldt efter hende, men da jeg ikke måtte kalde min kennel for kennel cocio for cocio kakaomælk, blev det så til A´LA´´COCCIO´S. Blev opdrætter da jeg synes, at alle der måtte ønske sig en fransk bulldog, måtte det være een magen til min, smuk og gude lækker i temperamentet, så det var grunden til opstarten.  

 

Paula: Kan du fortælle os lidt omkring historien om racen?

 

Karin: Som alle dogger stammer racen formentlig fra molosserne i Epirus og Romerriget, en slægtning til Engelsk Bulldog, til Middelalderens Alaner og de større og mindre franske dogge-typer. Den Bulldog, vi kender i dag, er resultatet af forskellige indkrydsninger, der blev fortaget af entusiastiske opdrætter i Paris' folkelige kvarterer i 1880'erne. I den periode formåede Bulldogen - der var slagternes og kuskenes hund på det parisiske marked ""Hallerne"" - at besejre det bedre selskab og kunstnermiljøet med sin helt specielle fremtoning og karakter, og fik hurtigt stor udbredelse. Fra at være en hund i arbejderklassen blev det også en hund i de finere kredse.  

 

Paula: Hvor mange hunde har du?

 

Karin: Jeg har 9 franske bulldogs, en dobermann, som har været min tjenestehund, en borzoi, og min søn har 2 pomeranian. 3 hanner, 10 tæver. Paula: Har du andre dyr? Karin: Så har vi 2 marsvin, 3 hellig birma katte, 3 exotic katte, og en gammel skovkat.  

 

Paula: Hvordan kommer dine katte og hunde ud af det med hinanden?

 

Karin: Katte og hunde trives fint sammen. Nogle af kattene sover med hundene, andre passer mere sig selv i forhold til hundene. Kattene kan gå på førstesalen hvor hundene ikke har adgang, så der har de ro og fred. Men render kattene uden for, er hundene tit og ofte med på lige en løbetur efter kattene, dog skal jeg understrege, at de ikke gør dem noget, og det sker at kattene stopper, og så går hundene igen.  

 

Paula: Hvordan er din rutine med dem?

 

Karin: Vi står op kl 05:30. Er der hvalpe, bliver de fodret, og gjort rent hos dem, som det første. Så bliver alle hundene lukket i haven, min søn står op,og så er der dømt morgen hygge. Ved 8 tiden kommer min søn i børnehave, og når vi skal køre, er hundene helt vilde, da de ved, at når han er afleveret, går turen til stranden med alle hundene. De luftes i 2 hold, og der går vi så 2x 25-35 min. Så kommer vi hjem, og hundene går på deres pladser, og sover. Afhænger så lidt af, om jeg er på job eller ej, om næste luftetur falder først eller sidst på dagen. Her går den samme tur igen, og når nat tiden nærmere sig, går jeg med hundene i haven en 15-30 min afhængig af vejret. Man er jo så heldig af franske bulldogs ikke vil ud i regnvejr. Og det nyder alle 2 benede og ikke mindst de 4 benede godt af.  

 

Paula: Kan du så fortælle os om dine hundes personlighed?

 

Karin: Hundenes personlighed er lige så forskellig som mennesker. Nogle af dem er meget påtrængende, og skal nok gøre opmærksom på sig selv, andre venter høfligt til det er deres tur til opmærksomhed. Nogle af dem er rigtig meget selstændige, hvor andre godt kan læne sig op af en stærkere hund. Nogle har lidt mere temperament end andre, men fællestegnet for dem er, at de er frygtløse, tror verdenen kun er skabt for dem, og er eminente til at tilpasse sig og elsker selskab.  

 

Paula: Pottetræner du hvalpene?

 

Karin: Jeg pottetræner ikke hvalpene, men skinner solen og temperaturen er til det, kommer de ud som det første når de har sovet. Jeg bruger gamle håndklæder til bund helt op til de er 8 uger, og bruger ikke aviser. Så når hvalpen kommer i sit nye hjem, ligger nye ejer bare et håndklæde på gulvet, så søger hvalpen derhend hvis uheldet er ude. Så gør de det ikke i hele huset. Og tidligere hvalpekøbere haft stor succes med det, og været nemt for dem at gøre dem renlige.

 

Paula: Hvor meget aktivitet har en Fransk bulldog normalt brug for?

 

Karin: En fransk bulldog elsker at komme ud og rende. Men trives i kortere perioder fint med haven. Uanset race, har alle hunde ret til at komme ud på tur daglig. Det er deres behov, også en fransk, men man behøver ikke rende flere timer med den. Den tilpasser sig tiden, men selvfølgelig skal den ud hver dag, lige at få nogle nye dufte, og oplevelser.  

 

Paula: Er der nogle genetiske sygdomme der ofte forekommer hos Franske bulldogs?

 

Karin: Alle racer har jo en skavank, og vi kan heller ikke sige os fri på det, på den franske bulldog. Luftvejsproblemer, og løse knæ, er nok hovedpunkterne i det, og dernæst ryggen. Hvad det angår, har jeg lavet en med hjertefejl, en med dårlig ryg, og en med løse knæ. 3 ""dårlige"" hunde ud af 82 hvalpe, synes jeg er en god procent, og er stolt af den del. Det handler i mine øjne og god eller mindre god (dårlig) avl. Racen er popurlær, og mange vil avle, uden større kendskab til racen, linierne, og hvad sygdom der ligger bag. Men der er også dyrlægere der ikke kender nok til racen, dømmer deres ryg for dårlig, men da racen skal ha' kapperyg, har jeg selv oplevet, at når en anden dyrlæge har kikket på ryggen, at dommer er den er ganske normal. Så i mine øjne kan det være svært at afgøre hvor stort problemet er. Fransk bulldog har ikke den samme ryg som mange andre racer, og kan desværre få en forkert dom.  

 

Paula: Tager du dem med til udstillinger?

 

Karin: Ja vi udstiller. Hvor meget afhængiger af, om vi har hvalpe, eller ej. Har vi hvalpe udstiller jeg ikke meget, da hvalpene har førsteprioritet i forhold til udstilling, men vi satser på at udstille hver anden måned, og nogle gange hver måned, men der kan jo komme sygdom, som gør at tiden ikke altid lige er til det, men her prøver vi at gøre det jævnt.

 

Linket til kennelen: Kennel a´la´coccio´s

 

 
"
Pre-loader