Interview med Susanne Poulsen (Gadehunde.dk)

"

Herunder er interviewet med Susanne Poulsen, fra Gadehunde, en organisation som hjælper hunde fra Polens gader med at få nye hjem i Danmark.

 

Paula: Susanne, hvor fik du interessen for at arbejde med at redde hunde i Polen?  

 

Susanne: Det startede med at jeg ledte efter en hund mere – på det tidspunkt havde jeg kun 1 hund, jeg ledte på nettet efter en hjemløs hund og faldt over et projekt der hjalp hunde fra Polen . Jeg fandt hurtigt en hund og kunne ikke vente men tog selv ned og hentede Anthon og 2 andre hunde som var blevet adopteret af familier i DK. På den måde fik jeg øjnene op for hvordan forholdene er for gadehunde i Polen og hvor stort problemet egentlig er-det er umuligt ikke at blive påvirket af det og det er jo ikke et sted de fleste af os tager på ferie så kendskabet til gadehundene i Polen er ikke stort , jeg blev selv dybt berørt da jeg med egne øjne fik set hvordan forholdene er for hundene.  

 

Paula: Hvor lang tid gik der fra du havde denne oplevelse, til Gadehunde  var en realitet?  

 

Susanne: Det gik forholdsvis hurtigt – jeg fik kontakt med nogle andre piger hvis hjerte også banker for de glemte hunde og vi fik hurtigt samlet et team . Paula: Du har 7 hunde i alt, og 6 var adopterede fra Gadehunde. Hvordan var det? Susanne: Efter at have adopteret min første gadehund blev interessen for at hjælpe hundene stor , jeg vidste jo slet ikke i forvejen hvordan det stod til med de glemte hunde . Jeg flyttede på landet hvor der var  en stor grund med skov netop for at have plads til flere hunde , siden gik det hurtigt med flokken, man kan ikke andet end at elske gadehundene , de mest kærlige nemme og sjove hunde . Det er skønt at have gadehunde man får sig en meget trofast ven og selv om jeg har mange hunde hilser de alle de hunde der kommer på besøg med venlighed. De fleste af os i ledelsen har taget mange hunde til os og jeg ved at ingen ville have været foruden.  

 

Paula: Hvad laver du i organisationen?  

 

Susanne: Jeg står for den daglige korrespondance med teamet i Polen samt kontakt med medlemmer og folk der har adopteret hunde. Så er der også adoptionsformidlingen – der får jeg hjælp af 3 super dedikerede adoptionsformidlere , deres hjælp er uvurderlig . Engang imellem tager jeg også selv til Polen for at hente hunde der er blevet adopteret, her er vi som regel også et par stykker der tager derned. Der er engang imellem en del kørsel med hentning af donerede ting til internatet men her er der også god hjælp fra alle involverede. Når der kommer hunde hjem fra Polen er jeg der også for at tage imod – sammen med de andre i teamet.  

 

Paula: Er gadehunde et stort problem i Polen?  

 

Susanne: Gadehunde er et meget stort problem i Polen, de er alle steder hvor man kommer frem og det er slet ikke til at forstå at der kan være så mange hunde folk ikke vil have og bare smider væk når hunden ikke er interessant eller de måske ikke har råd til at have den mere. Der er mange hunde der bliver påkørt og bare efterladt i vejkanten, eller hunde der går rundt og tigger for at få mad.

 

Paula: Ok. Tror du stadig der er den mentalitet, at det og kastrere et dyr er grusomt, og derfor er en masse uønskede hunde der bliver født som en konsekvens af det?  

 

Susanne: Stort set alle større lande i verden har et problem med gadehunde. Det er en tilfældighed at vi lige hjælper polske gadehunde. Mentalitet er ikke at det er grusomt. Men når dyr lever i det fri avler de. Det medfører at der kommer mange hunde. Det kan simpelthen ikke undgås. Man kan prøve at få hundene væk fra gaden og derefter neutralisere dem. Det er små skridt, men de bliver taget!  

 

Paula: Hvor mange mennesker arbejder i organisationen?  

 

Susanne: Vi er et stort netværk af frivillige, der hjælper i Gadehunde både i Danmark, men også i Polen har vi mange, og al hjælp er uundværlig. Vi er 5 i ledelsen - Pernille, Monika, Bente Linda og så er der vores tætte medarbejdere Dragana og Inger samt mange dedikerede hjælpere.  

 

Paula: Hvilke metoder og projekter bruger Gadehunde for at hjælpe disse hunde?  

 

Susanne: Vi har startet Projekt hundehuse der skal sikre alle hunde på internatet nye isolerede hundehuse. Der er kommer hunde ind på internatet der er blevet påkørt eller kommet til skade på andre måder for dem har vi oprettet en sygekasse så vi hurtigt kan hjælpe hvis der opstår noget akut. De hunde der i forvejen står på internatet bliver i forvejen hjulpet når der opstår noget akut. Vi forsøger at få hundene væk fra internatet ved hjælp af hundehoteller – dvs i privat pleje hos familier – der bliver hundene socialiseret passet og plejet. Nogle af hundene fra internatet bliver også neutraliseret men det er hovedsagligt internatet der sørger for det. Sidst men ikke mindst formidler vi de hunde vi har på vores hjemmeside til kærlige hjem i Danmark.  

 

Paula: Får Gadehunde hunde fra gaderne direkte, eller bliver de hovedsageligt bragt derind?

 

Susanne: De hunde vi får hjem til adoption kommer fra internatet – en sjælden gang får vi hundene direkte ind på hundehotel for så derefter at kunne formidle dem til Danmark.  

 

Paula: Men hvordan kommer de fleste ind i Polen? Henter I dem fra gaderne, eller kommer folk selv ind med dem?

 

Susanne: Nogle afleverer selv deres hunde på internatet – andre bliver fundet bundet udenfor internatet men de fleste bliver fundet på gaderne hvor de enten tigger eller er kommet til skade , så bliver teamet i Polen tilkaldt eller dem der finder dem transporterer dem selv ud til internatet.

 

Paula: Hvad er de største udfordringer for Gadehunde.dk? Susanne: Den største udfordring er nok at vi har som mål at samle ind til isolerede hundehuse til hele internatet, mange af de hundehuse der er i forvejen er det rene pindebrænde og hundene står udendørs hele året rundt – det er det basale i hundenes liv , de har intet andet end et hundehus. Vi har lige bestilt 30 nye isolerede hundehuse, takket være vores sponsorer og donationer. Det er svært at forestille sig at hundene står udendørs i hård frost og høj sne – men også i regn med oversvømmelse og ulidelig varme om sommeren. Vi har sat fokus på hundehuse og det har heldigvis vist sig at det er en stor succes – nu kan mange af hundene gå en vinter i møde i et tæt isoleret hundehus.  

 

Paula: Hvordan er proceduren fra i får hunden ind til den er ude og har fået et hjem?  

 

Susanne: Når hunden er adopteret kommer den først til dyrlægen og bliver tjekket, neutraliseret, vaccineret og chippet og får EU pas. Hvis hunden har brug for ekstra dyrlægehjælp såsom f. eks tandrensning eller der er mistanke om andre ting bliver den undersøgt og behandlet med det samme. Derefter kommer den på pre-hotel dvs. i pleje hos private familier der tager hunden i pleje 14 dage før den skal hjem. På den måde bliver hunde socialiseret lidt inden den kommer hjem til sin familie i danmark og på den måde kan vi sikre os at hunden er egnet til adoption samt vi har mere tid hvis der skulle være dyrlægebehandlinger og den kommer sig ovenpå neutralisationen. Vi har i forvejen en del hunde på hundehotel – det er private der sponserer dem, vi prøver at få hundene ud fra internatet.

 

Paula: Hvordan kan man hjælpe Gadehunde.dk?  

 

Susanne: Inde på vores hjemmeside kan man se hvordan man kan hjælpe – det kan enten være med sponsorstøtte til en hotelhund – hundehuse- sygekasse. Vi søger også plejefamilier da vi engang imellem tager hunde hjem til videreformidling når de først er kommet til Danmark. Der er brug for mange ting til internatet – så som foder, medicin – børster –liner og halsbånd, tingene bliver bragt ned til internatet med vores chauffør i hans store varevogn hver gang der kommer hunde hjem der er blevet adopteret . Vi samler også effekter ind til loppemarkeder som vi afholder engang imellem for at samle ind til hundehuse. Al hjælp skal være velkommen – det er fantastisk at se hvor mange der brænder for at hjælpe de glemte hunde og sammen kan vi virkelig gøre en stor forskel. Alle levende væsner har ret til et værdigt liv og vi kan hjælpe bare en del af dem og mange hunde har allerede fået et dejligt liv herhjemme hos kærlige familier eller er blevet hjulpet i Polen. Tusind tak til alle der har gjort det muligt at hundene kan blive hjulpet.

 

Paula: Kan du dele et par success historier med os om hunde der blev reddet og derefter fik nye hjem?  

 

Susanne: Der er rigtig mange succes historier om hunde der blev reddet og har fået et fantastisk liv. Mine 6 dejlige gadehunde inkluderet. En af mine egne hunde - Laura blev fundet i en skov bundet til et træ og hun havde hvalpe , hun var fuld af tæger og var døden nær - hun blev så bragt til internatet hvor hun så kom til hægterne hun trivedes meget dårligt og stod hele dagen ved lågen og kiggede ud - da vi fik at vide hvor dårlige hun havde det adopterede vi hende .Hun er alle tiders søde og sjove hund hun er næsten blind og men det kan man slet ikke mærke på hende. En af mine andre hunde. Mikkel blev bragt ind på internatet af brandvæsnet - de fandt ham i en sø han var ved at drukne også han havde kroppen fuld af tæger og var også ved at dø - i dag er han en glad og frisk hund. Der er også Duszek, en skøn hund der fulgte mig rundt på internatet da jeg var dernede – jeg kunne ikke glemme ham og i dag bor han hos Dragana og Thor og har et skønt liv med andre hunde. Duszek havde længe boet på internatet i Polen, og man kendte i grunden ikke så meget til hans fortid. I lang tid oplevede Duszek at blive forbigået mht. til adoption, og dette til trods for at han er noget af det blideste og sødeste man kan forestille sig af en hund.  En nat blev overfaldet af to andre hunde på internatet, efter denne hændelse blev det besluttet at hjælpe ham yderligere i håb om et nyt og bedre liv. Men før dette kunne lykkedes blev han først anbragt uden for internatet i pleje hos en polsk plejefamilie, som fik støtte af sponsorer hjemme fra Danmark. Kort tid efter lykkedes det for Duszek at endelig blive ”opdaget” og kom hurtigt hjem i dansk pleje. Det var i hvert fald meningen, at han ”kun” skulle være i pleje- og kortvarigt, men anderledes skulle det vise sig at gå. For allerede på hjemkomstdagen opstod der noget ganske særligt, det var ligesom han havde kendt sin plejefar i hele sit liv og der var på en måde slet ingen tvivl om hvor han hørte til. Nå, men nu skulle han jo ”kun” være i pleje, og plejefar holdt bestemt på at sådan skulle det være. Men straks blev alt meget mere ”kompliceret” da det hurtigt kom på tale at der måske var en ny familie som havde vist interesse og muligvis ville have ham for stedse. Aftenen inden Duszek skulle af sted til sit første besøg hos den ”nye familie” blev der fældet mange tårer, og der blev fremsagt mange for og imod argumenter, om det nu var det rigtige sted osv. og det var nok sjovt nok flest ”imod” argumenter der kom på banen. Plejefar satte ham ”modvilligt” i bilen næste morgen, og på turen ”var han sikker på han hørte Duszek” sige : ” jamen far, vi ses da igen i aften ikk”. Det var med vemod blev han om morgenen afleveret til nogle i øvrigt søde mennesker, men som timerne gik blev det for meget, plejefar havde kastet håndklædet og havde truffet en klar beslutning, om noget han for øvrigt havde været klar over hele tiden, - Duszek skulle hjem igen - Basta! Og det kom han, og dér blev han. Det kunne ganske enkelt ikke være anderledes. Der er så mange sørgelige hundeskæbner men nogle af dem ender lykkeligt.  

 

Paula: Kan du dele et link med os, hvor man kan se billeder af de hunde der mangler et hjem? http://www.gadehunde.dk/pages/adophunde2008.php

http://www.gadehunde.dk/pages/adophasterhunde2008.php

http://www.gadehunde.dk/pages/danskpleje.php

http://www.gadehunde.dk/pages/hjelpenhund.php

"
Pre-loader