Ring +45 50262020 | [email protected]

Fragt: kun 39 kr | Hurtig levering

Denne race ligner en korthåret perser!

Oprindelse

Exotic Shorthair er en katterace, der bevidst blev avlet til at være en korthåret version af perserkatten. Dette blev gjort i hemmelighed i slutningen af 1950'erne, på grund perserkattens popularitet.

Denne avl skulle producere en American Shorthair med en bedre kropstype, og med en smuk sølvfarvet perserfarve. Opdrættere af American Shorthair var ikke tilfredse med blandingen af deres race med perseren og de anfægtede eventuelle American Shorthair-katte, der viste tegn på hybridisering.

I 1967 blev Exotic Shorthair anerkendt som selvstændig race. Denne kat bliver nogle gang kaldt Exotic.

Kendetegn 

Exotic Shorthair er på mange måder ligesom en perser, undtagen at den ikke har lang pels. Denne kat har kraftige knogler med korte ben og en godt afrundet midterkrop.

Hovedet er stort og rundt med et blødt sødt ansigtsudtryk. Ørerne er små og runde, mens øjnene er store og runde. Øjenfarven afhænger af pelsfarven.

Exotic Shorthair har en kort hale, der er velproportioneret til længden af dens krop. Poterne er store og runde.

Den mellemlange pels er tæt, pjusket og blød. Den skiller sig ud, fordi den har en rigtig tyk underuld. Mønstre og farver er ligesom en perserkats. En Exotic Shorthair, der har et spidst mønster ligner en korthåret Himalayakat.

Den gennemsnitlige vægt for en voksen Exotic Shorthair er 3,5 - 6 kg .

Levetiden for en Exotic Shorthair er 12-14 år.

Temperament

Exotic Shorthair har en legesyg personlighed . Den er ikke så tilbagelænet og afdæmpet, som perserkatten. Men på andre måder, er der ligheder i deres personligheder.

Exotic kan være stille, blid, loyal, sød og kærlig. Denne kat er nysgerrig og vil følge dens menneskelige følgesvend fra rum til rum for at se, hvad han laver.

Denne kat er venlig over for andre kæledyr og er god med børn. Den bryder sig ikke om at være alene, fordi den kan være en skødekat, nyder knus og spinder meget. Den kan tilpasse sig til både lejlighed og til hus med have.

Den energiske Exotic Shorthair er en særlig god musejæger.

Pleje og pelspleje

Exotic Shorthair er en kat, der kun kræver lidt pleje, især i sammenligning med perseren. Ugentlig børstning og kæmning er nødvendigt, for at reducere fældning og fjerne døde hår.

Badning af Exotic kan hjælpe med at vaske døde hår, snavs og skæl væk i de perioder den fælder.

Aftørring af ansigtet er nødvendigt, for at stoppe grimme farvninger af ansigtet. Dette er især nødvendigt under øjnene.

Regelmæssig rengøring af ørerne vil sikre, at der ikke er nogen mider eller infektioner. Enhver hektisk kløe eller rødme bør kontrolleres af dyrlægen.

Et kradsetræ vil hjælpe Exotic med at holde sine kløer slidt ned. Trimning er kun nødvendig for at sikre, at den ikke sidder fast i polstring eller tæpper.

Alt til katte: