Schæferhund

Schæferhund

 

Værd at vide om schæferhunde

Rigtig mange mennesker er ved første øjekast ikke så trygge ved schæferhunde. Det kan skyldes, at schæferhunde ofte er den hunderace, der bliver brugt i politiarbejde og militærarbejde. Men en schæferhund er meget mere end en intimiderende politihund.

En stockhåret schæferhund er populær af flere forskellige årsager, men en af grundene er helt klart, at den ikke er bange for at lære nyt. En schæferhund er altid overordentligt nysgerrig på sin omverden. Den er også meget opmærksom på sine omgivelser og derfor også en smule beskyttende. Det er blandt andet disse egenskaber, som gør den velegnet som arbejdshund i politistyrker.

Men når hunden er færdig med at være på arbejde, er den en lige så god familiehund som så mange andre. Det er en særdeles aktiv hund og nyder derfor godt af mange aktiviteter, der holder den godt beskæftiget.

Hvor stammer schæferhunden fra?

Schæferhunden stammer fra de tyske fårehunde, som på et tidspunkt blev parret med en collie. Målet var, at parringen skulle skabe den perfekte tjenestehund. Det kan diskuteres, om det er generne fra fårehånden, der har gjort schæferhunden så lydhør, eftersom det er en hunderace, der er yderst god til at tage imod instruktioner. Det er i hvert fald en af årsagerne til, at den er at finde i militæret oftere end andre hunde.

Faktisk har schæferhunde været en del af politiets styrke næsten lige siden, at racen blev præsenteret på hundeudstillinger for mange år siden. Det er hundens intelligens, som i særdeleshed gør den eftertragtet hos mange hundeejere. Men det er en intelligens, som du skal sørge for at træne hos din schæferhvalp. Hvis du træner din schæferhvalp korrekt, er du sikker på at få en lydig og standhaftig hund, der løser næsten enhver opgave, du præsenterer den for.

Den aktive schæferhund kræver den rette træning

Som alle andre hunde har schæferhunde behov for den rette mængde træning. Eftersom at schæferhunden er en af de mere aktive racer, kan du se frem til lidt ekstra motion med din hund. Du kan derfor godt begynde at planlægge flere gåture dagligt, så din schæferhund kan få brugt en masse energi.

Men den fysiske træning er ikke nødvendigvis nok, når det gælder en så intelligent hund som schæferhunden. Det anbefales derfor, at den fysiske træning kombineres med mentaltræning, for at hunden bliver stimuleret nok i løbet af dagen. Det er en rigtig god idé at fastholde den træning, som I påbegyndte, da schæferhunden var hvalp.

Gennem træningen vil du også opdage, at din schæferhund er særdeles loyal over for sine mennesker. Andre vil måske opfatte den som aggressiv, hvilket er forståeligt, hvis man ikke er i stand til at tyde hunden. Men i virkeligheden er det, fordi schæferhunden er så hengiven over for sit menneske, at den bliver beskyttende. Af samme årsag er den ikke bare en god tjenestehund, den er også god til at passe på alle i familien.

Hvad vejer en schæferhund, og hvor stor bliver den?

En schæferhund er kategoriseret som en stor hund, men det er mest, fordi den er høj. Hannen er selvfølgelig højest og bliver i gennemsnit ca. 60-65 cm høj, mens tæven er ca. 5 cm lavere. Selvom hunden er overvejende slank at se på, og den bruger så meget energi på at være aktiv en stor del af dagen, kan den alligevel ende med at veje mellem 25 og 40 kg.

Der er stor forskel på, hvor stor din schæferhund ender med at blive. Og det er ligegyldigt, om det er en grå, hvid eller sort schæferhund. Det kommer an på hundens baggrund, kost og motion. Alt det kan også være med til at påvirke din schæferhunds levetid. Typisk vil en schæferhund blive 10-13 år gammel, og i så fald har den tjent sin pligt, hvad end det er på arbejdet eller hjemme hos familien.

Sådan passer og plejer du din schæferhund

Schæferhunde er ikke de mest krævende hunde, når det gælder plejning. Det mest krævende plejning, din schæferhund får brug for, er en god børstning. En schæferhund kan fælde rigtig meget, og derfor er det godt, at den bliver børstet grundigt mindst to gange om ugen. Nogle schæferhunde kan fælde mere end andre, og du vil være nødt til at børste den tæt på hver anden dag.

En af grundene til, det er vigtigt at træne din schæferhund, er, at du på den måde, foruden at holde den stimuleret, holder den i form. Det betyder også, at du altid kan holde øje med, om den er begyndt at gå anderledes. Her skal du være opmærksom på, at schæferhunde er disponerede for hofte- og albueledsdysplasi. Du vil kunne se det, hvis din hund begynder at halte eller nægte at gå på trapper.

Men hvis du er opmærksom på din schæferhund og sørger for at stimulere den med den rette træning, er der ingen grund til at være bekymret for, om en schæferhund bliver en loyal og hengiven familiehund. Det gør den. Og det er, hvad end det er en arbejdsfamilie eller en helt almindelig familie.

Den rette hundeseng til din hund

Find det rette sovested til din hund. Hunde elsker deres kundekurv lige så meget som vi elsker vores seng. Hunde sover dog meget mere i døgnet end mennesker gør, så derfor er det ekstra vigtige at deres hundekurv er valgt med omhu. I gennemsnit sover en hund 13-14 timer i døgnet. 
Hvalpe og gamle hunde sover mere end de 13-14 timer, og de har derfor ekstra behov for en god hundeseng.

En hundeseng er ikke bare et sted for din hund at hvile. En hundeseng er ofte det sted, som hunden forbinder med tryghed. Det er det sted, hvor den kan trække sig til, hvis den trænger til ro og hvor den kan føle sig sikker. En god hundeseng kan derfor forbedre din hunds søvnkvalitet, støtte sunde led og knogler, og samtidig give en følelse af sikkerhed og komfort. Du giver af den grund din hund bedre livskvalitet og ikke blot bedre søvn, hvis du finder en god hundeseng til din hund.

Hundesengen er ikke altid kun et sted, hvor hunden kan sove. Det kan også være et sted hunden søger hen, når den bare lige har brug for en pause.

Se vores udvalg I Petlux hundesenge her Petlux Hundesenge

Relevante produkter