Sådan beskytter du din hund mod tæger og flåter

Tæger og flåter er et alment problem for hundeejere. En tur i skoven eller en mindre gåtur igennem parken kan bringe mange ubehagelige, små kravl hjem, som har sat sig fast på din hund. Det kan være en ubehagelig oplevelse for din hund. Vi giver dig derfor her nogle gode råd til, hvordan din hund undgår at blive angrebet af tæger eller flåter, og hvad du gør, hvis det skulle ske. 

Der findes to forskellige flåter

Herhjemme vil du typisk falde over to forskellige flåter: skovflåten og husflåten. Det ligger lidt i ordene, hvad det er, der adskiller dem. Du får dog en forklaring alligevel. Skovflåten holder typisk til i skove, krat, højt græs og lignende. Husflåten er mere almindelig at finde indendørs. Det er nemlig en flåt, der er mere til varme.

Skovflåten er meget almindelig herhjemme. Det er typisk den, hunde får med sig hjem efter en tur i skoven. Husflåten er knap så almindelig, da de godt kan lide varme. Husflåten er mere almindelig i varmere lande for eksempel i middelhavslande. Har du haft din hund med på ferie i et varmt eller tropisk land, kan der derfor være risiko for, at den har fået en husflåt med hjem.

Da skovflåter er det mest almindelige i Danmark, vælger vi at fokusere mest på denne art.

Skovflåten går igennem flere stadier i sit liv

Livscyklussen for en skovflåt består af flere forskellige stadier. De bevæger sig fra at være et æg til at være fuldvoksen. Det tager typisk en flåt tre år at bevæge sig fra at være et æg til at være fuldt udvokset. I løbet af de tre år, er der dog flere tidspunkter, hvor din hund kan være udsat for et flåtbid af en skovflåt.

Det hele starter med, at en hunflåt lægger æg. Hun lægger mellem 200 og 6000 æg ad gangen. Gennemsnitligt ligger ægproduktionen dog på 2000 æg. Når hun lægger sine æg, placerer hun dem typisk i noget bevoksning. Det kan være højt græs eller krat i en skov. Efter hun har lagt æggene, dør hun. Det første stadie i en skovflåts liv er derfor, at ægget bliver placeret i noget bevoksning, hvorefter ægget udvikler sig til en larve. Efter cirka to uger er æggene klar til at klække. 

Andet stadie i en skovflåts liv er, at flåten nu er en larve. Larven har brug for næring for at kunne videreudvikle sig. Larven vil bevæge sig ned i bevoksningen for at vente på, at et bytte kommer forbi, som den kan få næring fra. Det vil typisk være mindre dyr, den går efter på dette stadie, som for eksempel mus eller andre små gnavere. Der kan dog også være risiko for, at den sætter sig på mindre hunde.

Når der kommer et bytte forbi, vil larven bide sig fast. Her vil den sidde i to til tre dage, hvor den suger blod. Larven suger en hel del blod, da den skal bruge det til at videreudvikle sig. Videreudviklingen på dette stadie er forholdsvis omfattende. Larven skal nemlig udvikle sig til en nymfe. Når larven har suget nok blod fra den lille gnaver, slipper den igen, og den vil falde ned i bevoksningen. Dernæst vil den begynde at videreudvikle sig til en nymfe, som er en proces, der typisk tager et år.

Når flåtlarven har udviklet sig til en nymfe, skal den have ny energi. Dette er det tredje stadie af skovflåtens livscyklus. Den vil nu bevæge sig længere op i bevoksningen. Det kan for eksempel være op ad et græsstrå, blad eller lignende. Her venter den, indtil der kommer et nyt bytte forbi. Nymfen går typisk efter de lidt større dyr. På dette stadie er der derfor stor risiko for, at din hund kan få et flåtbid. Kommer der en hund forbi, vil flåtnymfen bide sig fast for at suge næring i form af blod. På dette stadie sidder de typisk fast i tre til fire dage. 

Når nymfeflåten har fået næring nok fra hundens blod, slipper den sit tag for at falde ned i bevoksningen igen. Den bruger nu energi fra hundens blod til at videreudvikle sig for sidste gang. Den skal nemlig udvikle sig til en voksen flåt. Udviklingen sker typisk i løbet af en sommer. I løbet af denne fase vil flåten også udvikle sig til enten at være hunkøn eller hankøn.

Når nymfeflåten har udviklet sig til at være voksen, kommer den ind i det fjerde og sidste stadie i livscyklussen. Når en flåt er blevet voksen, skal den parre sig for at formere sig. Er der tale om en hunflåt, vil den bide sig fast på et bytte og dernæst parre sig, hvis der er en hanflåt til stede også. En hund kan derfor være ude for, at den er blevet bidt af to flåter på én gang det samme sted. Det vil typisk være en hunflåt og en hanflåt, der parrer sig. 

Hunflåten vil blive siddende i længere tid på hunden, da hun skal have næring til at udvikle æg. Hun kan sidde på din hund i otte til tolv dage. I løbet af denne periode vil hunflåten øge sin størrelse betydeligt. Hunflåten kan ende med en vægt, der er flere hundrede gang større, end da hun bed sig fast til at starte med. Når hunflåten har suget tilstrækkeligt blod, slipper hun igen hunden. I løbet af det efterfølgende forår vil hun lægge sine mange tusinde æg, og livscyklussen for de nye skovflåter vil starte forfra.

Faren ved, at din hund får et flåtbid

Det lyder måske rimelig harmløst, hvis en flåt skulle bide sig fast på din hund. Den falder jo af igen på et tidspunkt. Der kan dog være nogle konsekvenser, hvis din hund får et flåtbid. De kan nemlig bære forskellige typer sygdomme, som kan blive overført til din hund. Sygdommene kan være utroligt farlige. 

Borrelia

Flere flåter kan bære en mikroorganisme, der hedder borrelia. Når en flåt bider sig fast på en hund, kan denne mikroorganisme overføres til hunden, som kan udvikle sig til borreliose. Nogle hunde har allerede antistoffer i kroppen, der kan modvirke sygdommen. Det er dog kun omkring 15-20 procent, der er så heldige. Desuden vil antistoffet typisk være et tegn på, at hunden på et eller andet tidspunkt har været udsat for sygdommen. 

Hvis din hund bliver bidt af en flåt, der bærer borrelia, vil der gå 12-48 timer, før flåten smitter din hund med bakterien. Opdager du flåten hurtigt, kan du derfor mindske risikoen for, at din hund bliver smittet. Skulle din hund blive smittet med borrelia, kan der gå lige fra to til 18 uger, før symptomerne på borreliose begynder at vise sig. Sygdommen skal nemlig nå at udvikle sig.

Symptomerne på borreliose er feber, træthed, lymfeknuder, der hæver, ømme led og muskler, eventuelt lammelse af specielt ansigtsnerven, og hunden kan ændre adfærd. Borreliose er en nervesygdom. Symptomer kan derfor også være epileptisklignende anfald.

Skulle din hund få borreliose på grund af et flåtbid, vil en dyrlæge typisk behandle med antibiotika. Symptomerne kan aftage forholdsvis hurtigt, når først din hund får antibiotikabehandling. Det er dog vigtigt, at du fortsætter behandlingen til ende, selvom din hund har fået det bedre.

Vil du undgå, at din hund bliver udsat for borreliose, kan du vaccinere din hund imod det. Får din hund vaccinen, vil den danne nogle antistoffer, der dræber borreliaen, som flåten bærer på. Selvom din hund er vaccineret mod borrelia, er det stadig en god idé at holde øje med flåtbid, da flåterne også kan bære andre typer af sygdomme.

Anaplasma

Skovflåter kan bære en mikroorganisme, der hedder anaplasma. Som med borrelia-bakterien kan den også smitte din hund, hvis den bliver bidt af en skovflåt. Bliver din hund udsat for anaplasma, kan det udvikle sig til en sygdom, der hedder anaplasmose. Man har en formodning om, at op til 25 procent af skovflåterne i Danmark bærer denne bakterie, der kan resultere i, at din hund får anaplasmose.

Hvis din hund bliver udsat for anaplasmose, er symptomerne og forløbet mere varierende, end det for eksempel er ved smitte af borelia. Symptomerne kan optræde på forskellige tidspunkter. Symptomer for anaplasmose kan være træthed, vægttab, mindre appetit, feber, smerter i led, problemer med luftvejene, øget tørst, halten og dårligt humør.

Hvis din hund får konstateret anaplasmose, skal den behandles med antibiotika. Behandlingen varer typisk fire uger. Hvis din hund får den rette behandling i tide, er der gode chancer for, at den kommer helt ovenpå igen. Der kan dog være risiko for, at hundens kondition ikke bliver helt normalt igen.

Vil du undgå, at din hund bliver udsat for anaplasmose, skal du behandle din hund forebyggende mod flåter. Der er ikke en vaccine imod det, som der er ved borreliose. Forebyggelse af flåter kommer vi ind på senere. 

TBE-virus

Nu har vi været inde på to forskellige bakterier, som skovflåter kan smitte din hund med. Skovflåter kan dog også bære virusser, der kan være skadelige for din hund. Der kan blandt andet nævnes TBE-virussen, som kan resultere i hjernebetændelse.

Når der er tale om en virus, er forløbet en smule anderledes. Din hund vil nemlig blive smittet med virussen, lige så snart flåten bider sig fast. Fra din hund bliver bidt af en inficeret flåt, til sygdommen bryder ud, vil der typisk gå 7-21 dage.

Hvis din hund bliver udsat for TBE, kan den blive meget syg. Symptomerne vil typisk være høj feber, opkast, sløvhed og manglende appetit. Derudover kan din hund begynde at slingre, gå i krampe eller blive lam i hele eller dele af kroppen. Dette skyldes, at der sker nogle forstyrrelser i centralnervesystemet. 

Da der er tale om en virussygdom, er der ikke nogen hurtig og effektiv behandling som for eksempel med antibiotika. Det er derfor noget, der skal gå over af sig selv. Din hund skal typisk have en masse væske og holdes i ro. Derudover kan den få noget medicin, der hjælper på symptomerne. Det kan være febernedsættende medicin, krampedæmpende medicin og noget beroligende.

Da det er hjernen, der bliver angrebet af virussen, er der nogle hunde, der ikke overlever. Det vil typisk være i den første del af sygdomsforløbet, hvor sygdommen er på sit højeste. Skulle din hund klare sig igennem den akutte del, kan det tage op til et år at komme helt over sygdommen. Derudover kan din hund få brug for genoptræning for at komme helt på benene igen. Det kan derfor være en meget ubehagelig oplevelse for din hund at blive udsat for TBE. 

Ved denne sygdom er der heller ikke mulighed for at vaccinere din hund. Du kan i stedet forebygge imod flåtangreb, som vi kommer ind på senere. 

Er tæger farlige for hunde?

Mange tror fejlagtigt, at en tæge og en flåt er det samme. Der er dog tale om to forskellige dyrearter, hvor der er betydelige forskelle. En skovflåt hører til midearten, hvorimod en tæge hører til insektarten. Udover at de tilhører forskellige arter, har de også forskelligt udseende.

En skovflåt ligner en edderkop, og den har otte ben. En tæge kan se ud på mange forskellige måder, men vil oftest minde lidt om en bille. Derudover har den kun seks ben. Hvis du kommer helt tæt på, kan du derfor tælle benene for at kunne konstatere, om der er tale om en tæge eller en flåt.

De to dyr har også forskellige egenskaber. En skovflåt vil suge blod, når den bider sig fast på en hund. Det vil en tæge ikke gøre. Den kan godt give et lille bid, men den vil ikke suge blod. Derudover er det ikke farligt for din hund, hvis den skulle blive bidt af en tæge. De kan nemlig ikke overføre farlige bakterier til din hund, som den kan blive syg af.

Som vi allerede har været inde på, kan en skovflåt bære flere forskellige bakterier og virusser, som kan være yderst skadelige for din hund. Det betyder kort sagt, at skovflåter kan være farlige for din hund, mens tæger ikke kan. Det er dog altid en god idé at fjerne både skovflåter og tæger fra din hund, hvis du vil være på den sikre side. 

Forebyggende behandling af flåter

Hvis din hund ofte færdes i naturen - for eksempel i skove, højt græs eller krat - kan det være en god idé at forebygge bid af flåter. Ved at forebygge kan du mindske risikoen for, at din hund bliver bidt af en flåt og dermed bliver udsat for diverse sygdomme.

Der findes forskellige måder at forebygge flåtbid på. Først og fremmest kan du benytte dig af flåtmidler. Der findes flere forskellige varianter. Flåtmidlet er typisk flydende og dryppes i nakke af din hund. Det vil dernæst gå ned i huden, hvor det vil blive optaget i blodet. Flåtmidlet indeholder nogle aktive stoffer, der påvirker flåtens nervesystem, når den bider sig fast på din hund. Flåten vil forholdsvis hurtigt blive lammet og kort efter dø. Flåtmidler kan derfor være en rigtig god måde at komme uden om bakterier som borrelia og anaplama, da flåten ikke får tid til at overføre bakterien til hunden.

Vil du gerne mindske risikoen for TBE, som kan smitte med det samme, flåten bider sig fast, skal du kigge efter et flåtmiddel, der indeholder permethrin. Dette aktive stof gør nemlig, at flåterne ikke kan stå fast på din hunds hud. Flåterne når derfor ikke at bide sig fast på din hund, og de vil derfor heller ikke kunne smitte med TBE.

Når du skal vælge flåtmiddel, skal du være opmærksom på, at du vælger en løsning, der passer til din hund. Det kan derfor være en god idé at spørge en fagspecialist til råds - for eksempel din dyrlæge.

Et alternativ til flydende flåtmidler er, at du kan give din hund nogle tyggetabletter. Disse vil have nogenlunde samme virkning, da flåten vil blive lammet af de aktive stoffer og derefter dø. Derudover er der mulighed for at give din hund et specielt halsbånd på. Dette halsbånd vil udskille nogle aktive stoffer, der igen vil lamme flåten, som derefter dør. 

Hvilken forebyggende behandling, der virker bedst til din hund, kan være meget forskelligt. Det er derfor altid en god idé at spørge fagpersoner til råds. Selvom du benytter dig af diverse forebyggende behandlinger mod flåter, er det stadig en god idé at kigge din hund efter for flåter, når I for eksempel har været en tur i skoven. 

Sådan fjerner du flåter og tæger

Finder du en flåt på din hund, er det vigtigt, at du fjerner den rigtigt. Fjerner du den forkert, kan du nemlig ende med at trykke flåtens bakterier eller virusser ind i din hunds hud, hvilket i værste tilfælde kan gøre den syg. Der er ikke samme risiko ved et tægebid. Det er dog stadig en god idé at fjerne tægerne for at være på den sikre side. Fremgangsmåden for at fjerne en flåt og en tæge er den samme.

Når du finder en flåt, er det vigtigt, at du fjerner den med det samme. Det kan nemlig mindske risikoen for, at flåten kan nå at smitte din hund med ubehagelige sygdomme. Det kan være en god idé at have en flåtfjerner eller tægetang, når du skal fjerne flåten (eller tægen for den sags skyld). Det er nemlig den nemmeste måde at få løsnet flåten fra din hunds hud.

Når du benytter en flåtfjerner eller en tægetang, skal du gribe fat om flåtens hoved. Dernæst drejer du tangen rundt, og flåten skulle nu gerne give slip fra din hund. Det er vigtigt, at du ikke gør det for voldsomt, da du skal have hele flåten af. Du må derfor heller ikke presser for hårdt på flåten, da den kan i stykker, hvilket kan øge risikoen for smitte.

Vi vil gerne slå et slag for at aflive nogle myter. Nogen tror nemlig, at man kan nulre en flåt væk ved at putte fedt af en art på flåten. Det kan for eksempel være vaseline, margarine eller olie. Dette er dog en rigtig dårlig måde at fjerne en flåt på. Der er nemlig stor risiko for, at du ødelægger flåten eller kommer til at trykke for hårdt på den. Trykker du for hårdt på flåten, kan den tømme sit maveindhold ind i huden på hunden. Dette øger risikoen for smitte. Den bedste løsning er derfor at bruge de rigtige remedier, for eksempel i form af en flåtfjerner eller en tægetang, til at fjerne de små dyr med. 

Se mere om flåtfjerner og loppemidler her på siden: 

https://petlux.dk/collections/lopper-og-flater