Ruhåret Hønsehund

Værd at vide om en ruhåret hønsehund

Den ruhårede hønsehund er det oplagte valg til dig, der nyder at tilbringe meget tid i naturen. Det er en hunderace, som trives absolut bedst i et jagtmiljø, fordi den nyder at være aktiv. Det skal ikke udelukke den fra at være en familiehund, men du skal være opmærksom på, at den ruhårede hønsehund har et særdeles højt aktivitetsniveau sammenlignet med andre hunde.

Hvor stammer en ruhåret hønsehund fra?

Hunderacen har sin oprindelse i Tyskland, hvor den i sin tid blev brugt som jagthund. Det lidt mærkværdige navn har den fået, fordi den oprindeligt blev brugt til at jage hønsefugle, hvor især agerhøns og fasaner var populære mål. Hunderacen kan spores helt tilbage til 1800-tallet, hvor den blev avlet på tværs af andre hønsehunderacer. Målet var at avle en særdeles robust hund, der kunne bruges i alle henseende med hensyn til jagt og finde eventuelt skadet vildt undervejs. Den skulle have styrke nok til at klare både hjorte såvel som ræve. Den skulle være i stand til at apportere så let på vand, som den gør på land.

Det lykkedes at skabe og avle den ruhårede hønsehund, som til den dag i dag forbliver en af de mest populære hunde at tage med på jagt. Dette gælder i Tyskland såvel som i Danmark.

Hvor stor bliver en ruhåret hønsehund?

Den ruhårede hønsehund kan kategoriseres som en mellemstor hund. Hannerne bliver gerne op til 67 cm høje, hvor tæverne kun lige når op på knap 62 cm. Hannerne tager også føringen, når det gælder vægt. Vægten på en han kommer gerne op på 25-32 kg, hvor tæverne kun lige når op på de 18-30 kg. Forudsat at du sørger for den rette motion og aktivitet til din hund samt den rette kost, kan du se frem til at have den som en del af jeres familie i næsten 14 år.

Samlet set er det også en hunderace uden mange sundhedsproblemer Det er takket været det opsyn, som har været i forbindelse med at avle den ruhårede hønsehund gennem årene. Der bliver holdt skarpt øje med, at avlshunde er fri for specifikke sygdomme og specifikke gener.

Sørg for godt med aktivitet til din ruhårede hønsehund

Som nævnt er en ruhåret hønsehund en jagthund, og den er derfor særdeles glad for at løbe og bevæge sig meget. Jagtlysten er en del af dens natur, men med den rette træning kan denne formes efter behov. Med den rette træning vil du opdage, at den er god til at lytte til anvisninger, og den er glad for at holde kontakten til sit menneske, selv når den løber lange afstande, hvilket den nyder at gøre. Du bør være opmærksom på, at den sagtens kan finde på at gå sine egne veje, fordi den er så livlig – især hvis jagtinstinktet tager over.

Hvis du har til hensigt at gøre brug af den ruhårede hønsehund til jagt, skal du begynde hundetræningen så tidligt som muligt. For at få en god jagthund skal du sørge for, at hunden får opfyldt sit behov med hensyn til menneskelig kontakt og kontakt med andre hunde. Den skal lære, hvordan det er at samarbejde med andre, og hvordan man hører efter blandt andre. Lydighed blandt store flokke skal du være ekstra opmærksom på. Til at starte med bør du også skifte omgivelserne og sørge for motiverende belønninger til din hund. Med en jagthund er det også vigtigt, at du sørger for at stimulere dens lugtesans. Den vil respondere særdeles godt på at apportere, hvor den får lov til at lege, imens den lærer.

Er en ruhåret hønsehund god som familiehund?

En ruhåret hønsehund er særdeles livlig, og den kan sagtens passe ind i enhver familie – også selvom familien ikke går på jagt. Den nysgerrige natur hos hunden gør blot, at den har brug for godt med motion og sund stimulering hver dag. Både som hvalp og voksen er den vældig legesyg, hvorfor den er glad for børn, der gerne vil lege med den.

Den kan sagtens skifte gear fra at være en aktiv og energisk jagthund til at være en kærlig og beskyttende familiehund. Når den er hjemme med sin familie, finder den hurtigt ud af at slappe af sammen med børn og voksne, som den nyder at være tæt på. Det handler i bund og grund om, hvordan du vælger at træne den fra start. Den kan trænes til at være en særdeles god jagthund, men den kan også trænes til at være en familiehund og en jagthund på samme tid.

En ruhåret hønsehund har minimalt brug for pelspleje

Den korte og meget ru pels på den ruhårede hønsehund har ikke behov for meget pleje. Den specielle struktur i pelsen gør, at den faktisk holder det værste snavs på afstand, og du kan selv ganske let holde pelsen fin med en karte eller børste dagligt. Der er kun behov for at trimme pelsen en eller to gange om året.

Den rette hundeseng til din hund

Find det rette sovested til din hund. Hunde elsker deres kundekurv lige så meget som vi elsker vores seng. Hunde sover dog meget mere i døgnet end mennesker gør, så derfor er det ekstra vigtige at deres hundekurv er valgt med omhu. I gennemsnit sover en hund 13-14 timer i døgnet. 
Hvalpe og gamle hunde sover mere end de 13-14 timer, og de har derfor ekstra behov for en god hundeseng.

En hundeseng er ikke bare et sted for din hund at hvile. En hundeseng er ofte det sted, som hunden forbinder med tryghed. Det er det sted, hvor den kan trække sig til, hvis den trænger til ro og hvor den kan føle sig sikker. En god hundeseng kan derfor forbedre din hunds søvnkvalitet, støtte sunde led og knogler, og samtidig give en følelse af sikkerhed og komfort. Du giver af den grund din hund bedre livskvalitet og ikke blot bedre søvn, hvis du finder en god hundeseng til din hund.

Hundesengen er ikke altid kun et sted, hvor hunden kan sove. Det kan også være et sted hunden søger hen, når den bare lige har brug for en pause.

Se vores udvalg I Petlux hundesenge her Petlux Hundesenge

Relevante produkter