Fransk Bulldog

French bulldog

Alt, du skal vide om den franske bulldog

Den franske bulldog er en meget kærlig hund, som ofte har en forkærlighed for en udvalgt person. Umiddelbart er den franske bulldog meget venlig og hengiven og slet ikke i nærheden af at være arrig, som andre racer af bulldogs har ry for at være. Den gør ganske lidt, men kan sagtens have et temperament, der mest af alt udviser sig over for andre hunde.

Efter sigende kan den franske bulldogs ophav spores tilbage til midten af 1900-tallet. Det siges, at en flok arbejdere fra England rejste til Frankrig med deres engelske bulldogs, som dog var en smule mindre end normalt. Denne type bulldog blev efterfølgende hurtigt populær i det franske miljø. Til at starte med holdt arbejderne hunderacen – især hos slagtehuse i Paris – men som den blev mere og mere populær, var det pludselig ikke unormalt, at selv kongehuse havde en fransk bulldog som kæledyr.

Den franske bulldogs temperament og humør

De fleste antager, at en fransk bulldog har temperament, og det kan den også sagtens have. Men langt de fleste franske bulldogs er yderst intelligente og meget venlige. De er for eksempel meget tolerante, når det gælder børn, og derfor vil racen også udgøre en god familiehund. Når man taler om hundens temperament, kan det hænge sammen med, at en fransk bulldog er fyldt med gåpåmod og er meget udadvendt. Den er ikke bange for at antaste andre hunde – uanset størrelsen på hundene, hvilket selvfølgelig kan skabe konflikter.

Hvis du til hundetræning er opmærksom på, hvordan din hund agerer over for andre hunde, vil du sjældent komme til at opleve det som et problem. Som langt de fleste hunde bør en fransk bulldog hundetrænes. I den forbindelse skal du ruste dig med rigelige mængder tålmodighed. Opmærksomheden er ganske kortvarig, og derfor bør du kun træne den i korte perioder, og gerne med hyppige gentagelser af de samme øvelser.

Hvor stor bliver en fransk bulldog?

Den franske bulldog bliver ikke særlig stor, hvilket kan være grunden til, at mange foretrækker denne lille selskabshund. Den franske bulldogs størrelse er ikke påvirket af, om den er en han eller en tæve. Begge køn vokser sig til at blive et sted mellem 30 og 32 cm høj, og de opnår gerne en vægt mellem 8 og 14 kilo. Så snart du bliver ejer af en fransk bulldog-hvalp, skal du være opmærksom på, at den kræver socialt samvær med det samme. Den trives bedst som familiens midtpunkt, og det kan være en god ide, at den hurtigt får lov til at socialisere sig med børnene.

Du behøver ikke at bekymre dig om det tætte forhold mellem barn og hund, når det kommer til, hvor gammel hunden bliver. For den franske bulldog kan leve i helt op til 14 år.

Gennemsnitslevealderen for en fransk bulldog er mellem 10 og 14 år, og børnene i familien har derfor god tid til at knytte sig til familiens nye medlem.

Hvad kræver en fransk bulldog?

Såfremt du køber en fransk bulldog-hvalp, er du bedst stillet til at påvirke hundens udvikling. Det er vigtigt at huske, at en fransk bulldog kan være meget stædig, men også utroligt drillesyg. Eftersom den også er en meget social hund, er den dog en af de nemmere racer at træne, fordi den bare gerne vil være sammen med sin ejer. Hundens stædighed kan gøre det svært at træne lydighed i hvalpeårene, og det er derfor et område, du skal sætte meget tålmodighed og tid af til.

Den franske bulldog er lidt af en tryghedsnarkoman. Den har det bedst, når den er sammen med andre hunde eller mennesker. Hundens sociale natur gør, at den ikke er så velegnet til at være alene hjemme alt for meget. Det er værd at tage med i betragtning, hvis din hverdag indebærer, at du er ude meget af dagen.

Balancen mellem motion og hygge med den franske bulldog

Det er ikke sådan, at du skal bruge forfærdeligt lang tid på at motionere med din franske bulldog – i modsætning til mange andre hunderacer. Dog er det en god ide at være opmærksom på, at en fransk bulldog kan tangere til overvægt, hvis den bliver alt for forkælet. Derfor gør du klogt i at opbygge motionsrutiner, mens den er hvalp. Så længe din hund er sund og rask, skal gåturen ikke vare mere end en lille halv time.

Den franske bulldog er til gengæld meget legesyg, og den får brændt masser af energi af igennem enhver form for leg. Al form for leg med din franske bulldog er også med til at stimulere og tilfredsstille dens sociale behov. De små mængder af motion betyder, at den franske bulldog kan være lige så tilfreds i et hus med en stor have, som den kan være i en lille lejlighed. Så længe den har sine favoritmennesker inden for kort afstand.

Den rette hundeseng til din hund

Find det rette sovested til din hund. Hunde elsker deres kundekurv lige så meget som vi elsker vores seng. Hunde sover dog meget mere i døgnet end mennesker gør, så derfor er det ekstra vigtige at deres hundekurv er valgt med omhu. I gennemsnit sover en hund 13-14 timer i døgnet. 
Hvalpe og gamle hunde sover mere end de 13-14 timer, og de har derfor ekstra behov for en god hundeseng.

En hundeseng er ikke bare et sted for din hund at hvile. En hundeseng er ofte det sted, som hunden forbinder med tryghed. Det er det sted, hvor den kan trække sig til, hvis den trænger til ro og hvor den kan føle sig sikker. En god hundeseng kan derfor forbedre din hunds søvnkvalitet, støtte sunde led og knogler, og samtidig give en følelse af sikkerhed og komfort. Du giver af den grund din hund bedre livskvalitet og ikke blot bedre søvn, hvis du finder en god hundeseng til din hund.

Hundesengen er ikke altid kun et sted, hvor hunden kan sove. Det kan også være et sted hunden søger hen, når den bare lige har brug for en pause.

Se vores udvalg I Petlux hundesenge her Petlux Hundesenge

Relevante produkter