Labrador retriever

Labrador retriever

Det skal du vide om en labrador retriever

Er du glad for den flotte labrador retriever, så er du ikke alene. Det er en af de mest populære hunde herhjemme. Faktisk har den flere år fundet vej til toppen af listen over populære hunde.

Og det er ikke så sært, fordi en labrador retriever eller labrador, som den bliver kaldt i folkemunde, er nemlig en oplagt familiehund. Der er tale om en hunderace, som både er intelligent og arbejdsom. Derudover er det en hund, der er kendetegnet ved et mildt væsen og loyalitet over for ejeren.

Labradoren er en jagthund, hvilket betyder, at den er meget trænbar, og med en god indsats får du en hund, der både er skøn for familien, og når du skal på jagt.

Hvor er labradoren oprindeligt fra?

Labradoren er en hunderace, der oprindeligt har sit ophav i Newfoundland i Canada. Her siges det, at hunden gik under navnet St. John’s water dog, og at den oprindeligt blev brugt af fiskere til at hente fiskegarn i vandet. Senere blev den dog bragt til England, hvor den var en af de foretrukne hunderacer hos den engelske adel.

Hvad er labradorens behov og aktivitetsniveau?

Vil du have en hund, der for alvor bliver en del af familien, så er labradoren et godt bud. Den trives nemlig bedst med at være social og en del af familien. Den har desuden behov for fysisk motion, og så har den også godt af at blive aktiveret mentalt grundet hunderacens intelligensniveau.

Labradoren er via sin baggrund som jagthund glad for at apportere, og du kan derfor med fordel bringe det ind som en del af hundens aktivering. Det kan for eksempel være løb efter bolde eller frisbee’er.

Hvor stor kan en labrador blive?

Labradoren hører til blandt de mellemstore hunderacer. Hannerne bliver typisk 56-57 centimeter høje, mens tæverne bliver 54-56 centimeter høje.

Labradorhvalpe er søde og dejlige, og når de vokser op, vil en typisk labrador veje 20-40 kilo. En labrador retriever er dog også en race, der er kendt for at være glad for mad, og det ses nogle gange, ved at hunden er overvægtig. Det er vigtig viden at notere dig, hvis du overvejer en labrador.

En labrador har en forventet levetid på 10-12 år. Levetiden vil selvfølgelig variere, alt efter om hunden får sund og nærende kost samt tilstrækkelig med motion.

En hund i flere farver

Når det kommer til labradorens udseende, så er der forskel på, hvilken farve hundens pels har. Der findes i store træk tre forskellige farver, som labradoren kan have. En labrador kan være helt sort, men den kan også være lysere i pelsen, og både gul og chokoladebrun er hyppige farver hos labradoren. En labrador vil dog typisk have den samme farve pels på hele kroppen, men det ses også, at hunderacen har en hvid plet foran på maven.

Sådan er labradoren

Som sagt er labradoren en af verdens mest populære hunderacer, og kigger man på hundens temperament, forstår man det godt. Det er nemlig en venlig, glad og udadvendt hunderace. Labradoren er typisk venlig over for både andre hunde og fremmede mennesker. Det er også en hund, som gerne vil gøre sin ejer glad, og så er den generelt meget loyal. Især som hvalp er labradoren ivrig, legesyg og særdeles aktiv.

Labradorens pels

En labrador har en kort pels og kræver ikke meget pelspleje. Det er dog en god idé at give pelsen regelmæssig vedligeholdelse, hvis du gerne vil undgå, at din labrador fælder for meget i huset.

Labradoren er nemlig en af de hunderacer, der fælder meget, og derfor kan man med fordel børste pelsen ofte.

Gode råd til labradorens kost

Da labradoren hører til blandt de større hunderacer, anbefaler vi, at du kigger på vores hundefoder til de store hunderacer. Det gælder både for hundefoder til hvalpe og hundefoder til voksne hunde.

Som tidligere nævnt er en labrador retriever en yderst madglad hund, og den kan have tendens til overvægt. Det bør du være opmærksom på, og vi anbefaler derfor, at du også tager et kig på vores hundefoder egnet til overvægtige hunde.

Den rette hundeseng til din hund

Find det rette sovested til din hund. Hunde elsker deres kundekurv lige så meget som vi elsker vores seng. Hunde sover dog meget mere i døgnet end mennesker gør, så derfor er det ekstra vigtige at deres hundekurv er valgt med omhu. I gennemsnit sover en hund 13-14 timer i døgnet. 
Hvalpe og gamle hunde sover mere end de 13-14 timer, og de har derfor ekstra behov for en god hundeseng.

En hundeseng er ikke bare et sted for din hund at hvile. En hundeseng er ofte det sted, som hunden forbinder med tryghed. Det er det sted, hvor den kan trække sig til, hvis den trænger til ro og hvor den kan føle sig sikker. En god hundeseng kan derfor forbedre din hunds søvnkvalitet, støtte sunde led og knogler, og samtidig give en følelse af sikkerhed og komfort. Du giver af den grund din hund bedre livskvalitet og ikke blot bedre søvn, hvis du finder en god hundeseng til din hund.

Hundesengen er ikke altid kun et sted, hvor hunden kan sove. Det kan også være et sted hunden søger hen, når den bare lige har brug for en pause.

Se vores udvalg I Petlux hundesenge her Petlux Hundesenge

Relevante produkter