Bliv klar til sæsonen for lopper og flåter

Det er begyndt at blive forår, og sommermånederne ligger lige rundt om hjørnet. Vi glæder os alle sammen til bedre vejr, og det gør hundene bestemt også. Selvom dette betyder solskin og flere udetimer, betyder det samtidig også flåtsæson for hunde og hvalpe. De små flåter og lopper er utrolig irriterende og kan være et stort problem. Bliv klar til flåtsæsonen lige her.

Er lopper og flåter farlige for din hund?

Både lopper og flåter kan være meget problematiske for din hund. De kan nemlig bære skadelige og alvorlige sygdomme, som du virkelig ikke vil ønske, at din hund får. Lopperne kan være irriterende, da de skaber kløen i huden på hunden. Er du ikke opmærksom, kan loppeproblemet komme helt ud af kontrol. Det er derfor godt at vide, hvordan du fjerner en flåt på en hund, så du kan afhjælpe problemet hurtigst muligt.

Da lopper og flåter kan skabe stor irritation og i værste tilfælde være livstruende for hunden, er det en rigtig god idé at overveje en forebyggende behandling på hunden, så du skaber en større sikkerhed for at komme igennem flåtsæsonen uden problemer. Det kan nemlig være rigtig svært at komme af med flåter og lopper igen, så en forebyggende behandling er især vigtig.

En forebyggelse er en af de vigtigste værktøjer til at bekæmpe problemet. Men selvom du har behandlet din hund med loppemiddel, halsbånd, og hvad der ellers er af muligheder, så er det stadig godt at vide, hvordan du fjerner en flåt på en hund. Så kan du nemlig hurtigt hjælpe, hvis du oplever problemet. Det gøres typisk lettest med en flåtfjerner, der er lavet præcist til formålet.

Men hvordan fjerner jeg en flåt fra hunden?

Når du opdager en flåt på din hund, er det vigtigt, at du reagerer ret hurtigt. Det er nemlig vigtigt, at du får fjernet flåten så hurtigt som muligt. Find derfor din flåtfjerner, handsker, godbidder og klorhexidin frem, før du begynder at gøre noget for at fjerne flåten.

Start med at tage handsker på, da du ikke selv vil bides af flåten. Det er derudover vigtigt, at du forsøger at berolige hunden, og det kan derfor være en god idé med godbidder, så hunden får en idé om, at I bare hygger og slapper af. Få hunden til at lægge sig ned, hvis det er muligt, så det er lettere at holde hunden på plads og komme ordentligt ind til huden.

Få pelsen delt, så du lettere kan se og komme til flåten. Du kan eventuelt bruge nogle hårspænder for at holde noget af pelsen på plads, hvis du ikke rigtig kan komme ordentligt til.

Tag derefter fat i flåttangen. Sæt hovedet på flåttangen helt nede omkring flåtens hoved. Flåtens hoved vil sidde inde i huden, og det er meget vigtigt, at du kommer helt ned omkring. Hvis hunden finder det lidt ubehageligt, kan det være en fordel at være to mennesker til at holde hunden på plads og tage opmærksomheden lidt væk.

Når du har fat om hovedet på flåten, skal du dreje flåttangen og forsigtigt trække flåten ud af huden. Årsagen til, at du skal dreje flåttagen, er, at du ikke vil rive flåtens hoved fra kroppen. Det kan nemlig ske, at hovedet bliver siddende i huden, og det ønsker du bestemt ikke.

Efter flåten er fjernet fra hunden, kan du rense området, hvor flåten har bidt sig fast med klorhexidin. Vær i de efterfølgende timer og dage opmærksom på området, da du altid bør kontakte en dyrlæge, hvis området bliver rødt, irriteret eller hæver. Nu ved du, præcis hvordan du fjerner en flåt på en hund, så du kan hjælpe, hvis uheldet er ude.

Hvordan ved jeg, om min hund har lopper?

Min hund har lopper, hvad gør jeg? Det er du bestemt ikke den eneste, der har spurgt om. Det er nemlig et problem mange hundeejere har stået med, men det er en god og vigtig viden at have.

Hvis du mistænker din hund for lopper, bør du kigge hundepelsen godt igennem for loppeekskrementer. Det er faktisk små pletter, der består af blod. Ved at redde pelsen igennem og tørre kammen af på et stykke hvidt papir kan du se, om ekskrementerne bliver rødbrune. Gør de det, kan du være sikker på, at din hund har lopper.

Du bør derefter finde en behandling for lopper og loppernes æg. Det kan nemlig være problematisk at slippe af med loppeproblemet igen, så du bør starte behandlingen hurtigst muligt. Lopperne kan sidde i mange forskellige ting. Det er derfor en god idé at støvsuge området omkring hunden ofte. Det gælder både hundekurv, sofaer og meget mere.

For at få den rigtige behandling af lopperne, anbefales det altid, at du konsulterer en dyrlæge. Så er du nemlig sikker på, at din hund får den helt rigtige behandling af problemet. Du kan selvfølgelig med fordel også forebygge mod lopperne. Et loppedræbende middel kan være en god ide at have i huset.

Relevante produkter