Ring +45 50262020

Fragt: kun 39,-

Vi fra PetDreams.dk deltog i år på Vild med Dyr messen 2013 i Fredericia!

Det var en super positiv oplevelse, hvor vi fik talt med rigtig mange mennesker, så en masse dejlige dyr, fik solgt en lille smule og lavet nogle spændende interviews.

 

 

 

Vores stand var ikke særlig stor, vi havde kun 12 m2, men det var rigeligt til at komme i snak med folk, og få dem med i konkurrencen vi havde kørende.

Man kan roligt lægge tryk på DYR, for der var en lang række forskellige dyr, også eksotiske som kameler og papegøjer.

 

 

Som trækplaster havde vi medbragt et toilet, hvor vi kunne demonstrere vores Litter Kwitter, og havde samtidig en video kørende. Det var meget populært!

Selv Sebastian Klein kom på besøg og afprøvede toilettet :-)

 

 

Det var dejligt at se så mange forskellinge hunderacer, nogle havde jeg aldrig set før som denne Chinese Crested:

 

   

 

Et af højdepunkterne var mødet med Græskehunde organisationen, som mange af jer måske kender, der redder hunde som lever på gaden i Grækenland, og finder et hjem til dem her i Danmark. Hunden på billedet herunder er adopteret af en af lederne fra organisationen for 7 år siden. En smuk og rolig hund, der lod Paula tage ham op uden at rynke på næsen :)

 

 

 

En anden spændende oplevelse var mødet og interviewet med Servicehunde.dk.

De er 100% finansieret af private midler, og træner hunde op til at kunne hjælpe handicappede i hverdagen. Og de er dygtige, skal jeg hilse at sige!

Det koster flere hundrede tusinde fra man starter med en hund til den er færdig trænet, så det kræver sine midler.

 

Vi havde også et spændende møde med flere avlere og foreninger du kan se mere om i bloggen.