Ring +45 50262020 | [email protected]

Fragt: kun 39 kr | Hurtig levering

Jeg er den der type kvinde, der ikke er særlig vild med blomster, chokolade og smykker!

Blomster overlever ikke længe, chokolade spiser jeg sjældent, og de eneste to smykker jeg bærer, er min vielsesring og en halskæde jeg fik af min mand på dagen, jeg skulle giftes.
 
Derfor er jeg en udfordring for min mand, når han gerne vil komme hjem med en gave. Alligevel formåede han at gøre mig rørt, lykkelig og total overrasket en efterårsdag for 4 år siden...
 
Han gik som vvs´er på en fabrik i Vejle og hele dagen havde han observeret en lille hjælpeløs killing, der sad i et buskads bag et hegn. Da han nåede frokosttid, delte han sin madpakke med den, pålæg til killingen og tør rugbrød til manden! Da der yderligmere var gået et par timer, måtte han overgive sig. Sammen med flere håndværkere fik de løftet hegnet med muskelkraft og maskine og de fik den lille killing ud i sikkerhed (Det skal siges at fabrikken, hvor den blev fundet er meget tæt trafikeret af store lastbiler og derfor særdeles farlig at befærde sig på og med en motorvej på den anden side var, det ikke et sted for en lille uldtot!). Han ringede så hjem til mig og sagde at han lige kom forbi med en lille killing, for så at vende tilbage tilbage til fabrikken, for at gøre arbejdet færdigt. Killingen blev afleveret til mig med beskeden om at vi måtte tale om, hvad der så skulle ske med den, når han kom hjem fra arbejde. Den blev forøvrigt hjembragt i en spand med hans sweater som dyne! Ja, håndværkere er kreative!
 
 
Jeg tvivler dog stærkt på det var "tilfældig" at han tog den med hjem, for han kender mit syn på værgeløse dyr Da han kom hjem havde jeg da også allerede "bygget rede" og han blev sendt afsted efter modermælkserstatning, idet vi ikke vidste, hvor gammel den var. Sjovt nok protesterede han ikke og da han kom hjem, havde han også kattebakke og legetøj med! ;-) Og da jeg svagt antydede at den nok burde have et navn, havde han allerede fundet et! Vi havde fået kat!
 
De første mange nætter sov Gizmo, som vi kaldte hende, under min hage, så tryghedssøgende var hun. Hun brød sig heller ikke om fremmede og gemte sig, når vi fik gæster. Til gengæld elskede hun vores Golden Retriever, Loke nærmest med det samme. Det tog tid inden hun fuldt ud accepterede os. Det gør hun nu og ved det mindste miaw, er vi der. Curlingkat forældre er vi også blevet! ;-)
 
 
Nu er der snart gået 4 år og Gizmo er blevet en voksen dame, som stadig elsker sin "storebror" og som stadig sover tæt på mig. Hun elsker at drøne gennem huset midt om natten, "angribe" Loke i et baghold fra sofaen og plage min mand om mad om morgenen, sjovt nok altid 20 minutter før vækkeuret ringer!! Verdens bedste uventede gave, intet mindre er hun!

Dyr er bare fantastiske!!

Og nu varer det ikke længe før min mand og jeg har bryllupsdag og så går jagten ind på den rette gave.....Hmmmm... Jeg har altid syntes, at Alpakaer er skønne dyr...så måske?? ;-)