Ring +45 50262020

Julegaver byttes indtil den 31. januar!

Fragt: kun 39,-

Interview med Helle Lenschow, som er under uddannelse til dyretræner og adfærdsterapeut.

Sammen med Julie Hauge Andersen oprettede Helle adfærdsskolen, Nemo & Kyno.

Paula: Helle, kan du fortælle os lidt om dig?

Helle: Ja, Jeg hedder Helle Lenschow og er under uddannelse til dyretræner og adfærdsterapeut. Jeg arbejder med katte og hunde sammen med min kollega Julie Hauge Andersen. Vores katteafdeling bærer navnet Nemo, mens hundeafdelingen får navnet Kyno – vi er ved at starte virksomheden op netop nu.

 

Paula: Har du kæledyr?

Helle: Jeg har altid haft kæledyr og kunne ikke leve uden. Lige nu har jeg fire katte. To Maine Coon fra et opdræt ved navn Kamikaze. De hedder Tara og Nanoq. Jeg har også en orientaler fra et opdræt ved navn Petheaven. Han hedder Eddie, og endelig har jeg en huskat ved navn Tip, som er flasket op af en veninde. De er alle neutraliseret. Jeg har tidligere haft min egen hund, men lige nu arbejder jeg med en lånehund ved navn Ulrik. Han er en Belgisk Hyrdehund af typen Malinois.

 

Paula: Jeg har læst på din blog at du har mistet en elsket kat, Nemo, som du har opkaldt din skole efter. Kan du fortælle os om ham?

Helle: Jeg savner ham meget. Den kat har lært mig, hvad træning egentlig kan gøre af forskel for et dyrs trivsel. Samtidig er det en sørgelig historie om grusomhed og en forgæves kamp og om kattens alt for lave status i Danmark. Samt om, hvorfor dyr med adfærdsproblemer altid bør undersøges grundigt hos en dyrlæge før noget andet.

 

Nemo var en helt almindelig stribet huskat, der kom her i en alder af cirka 6 uger. Han blev fundet i Galten, hvor han gik rastløs rundt og kaldte. Jeg hentede ham hos dyrlægerne i byen. Nemo var kommet for tidlig fra sin mor og søskende, og det betød, at han gav en del uro i min katteflok. Han startede altid med at lege med de andre, men når de så sagde stop, så fortsatte han bare. Det skabte en del stress hos de andre katte. Mine to maine coon er heldigvis velsocialiseret fra opdrætteren, og det gjorde, at de kunne trives med en kat som Nemo.

Over for mennesker var det anderledes. Her udviste han en dyb angst. Når nogen nærmede sig ham, frøs han i en fastlåst stilling – ofte trykket ned mod jorden. Eller også flygtede han i vild panik. Jeg kendte allerede til klikkertræningen, og jeg besluttede mig for at forsøge at begynde at klikke og give ham godbidder for al rolig adfærd omkring mig og husets andre katte. Det virkede.

Langsomt blev Nemo mindre aggressiv mod de andre katte, langsomt blev hans tillid til mennesker større, og til sidst, kort før hans død, kunne han endda finde på at hoppe op på mænds skød. Klikkertræningen fik simpelthen Nemo ud af hans angst.

I 2007 tog vi en eksamen i lydighed for katte på min skole. Han klarede det bare så flot fra ende til anden. Det var en stor sejr, at den kat, som ingen for alvor troede på, da jeg hentede ham, kunne gennemføre sådan en eksamen og bestå.

Fra jeg fik ham, havde jeg bemærket, at han haltede ind imellem, og peb, når han sprang ned fra ting. Jeg havde fået det undersøgt et par gange men uden resultat. Da Nemo var 2,5 år i december 2008, tog smerterne pludselig til – dyrlægen tog røgent fotos og kunne se, at Nemos ryg var brækket 3-4 steder ned langs rygsøjlen. Jeg valgte at lade ham få fred der.

Dette forklarede en del af Nemos problemadfærd sammen med de andre katte, og samtidig gav det en mulig forklaring på hans angst for mennesker. Brudene var flere år gamle, kroppen havde forsøgt at hele dem op, men hver gang han sprang ned, så brød de op igen. Dyrlægen turde ikke pege på årsagen, men brud af denne slags kunne være påført Nemo af mennesker, sandsynligvis i et forsøg på at aflive at kuld killinger selv.

Min tid med Nemo blev kort, men han lærte mig en masse. Når jeg i dag ser videoen fra vores eksamen, så slår det mig, hvor utrolig stor hans glæde er under hele sessionen. Han spinder, halen står højt, og han gør alt, hvad jeg beder ham om – men hans ryg er brækket 3-4 steder. Når folk i dag spørger mig om katte virkelig gider træne, og om de virkelig har glæde af det, så tænker jeg altid på Nemo.

Han trodsede store smerter for at få lov at samarbejde med mig om klikkertræningen. Jeg synes, at det er svar nok.

Om morgenen før jeg kørte Nemo til røgent, trænede vi sammen en sidste gang. Jeg havde en anelse om, at han ikke kom med hjem, for hans tilstand var pludselig slemt forværret. Han lå inaktiv og sov det meste af dagen, men straks jeg fandt klikkeren frem, kom halen op, han spandt, og han udførte alle øvelserne, som han havde gjort til eksamen, og når vi trænede herhjemme.

At arbejde inde for katteverden er til tider en lang og sej vej. Jeg lovede Nemo at dedikere frugten af mit arbejde til ham. Det er derfor skolen bærer hans navn.

I respekt for en ganske særlig helt almindelig lille lidt for tyk stribet kat.

 

Paula: det er dejligt at høre at selv med al smerten, at han havde et godt liv. Det er utroligt trist at tænke at der er personer som kan påføre et lille dyr så meget smerte.

Herunder kan du se en video af Helle der træner Nemo:

 

Paula: Hvad vil du anbefale for en person der lige har købt en hundehvalp? Jeg mener med hensyn til træning og aktiviteter, nødvendige hundeartikler m.m.

Helle: Som i mit svar til killingekøberen (se herunder), vil jeg opfordrer hundeejeren til at gøre et grundigt forarbejde. Og vær realistisk. Mange af os vil gå gennem ild og vand, når vi står foran en hvalp, men når hunden er 5 år, og det sner uden for, så skal den stadig ud og luftes.

Der findes et bredt udvalg af gode hundebøger – heri står der også, hvad ejeren bør anskaffe til hvalpen – og så svarer folk som jeg naturligvis også altid gerne på spørgsmål. Der findes ingen dumme spørgsmål, som du kan stille. Jo bedre forarbejde, du gør dig, jo bedre vil du og din hund trives sammen senere. En hver adfærdsbehandler bliver kun glad for at få spørgsmål fra en engageret hundeejer, der ønsker viden.

Jeg er stor tilhænger af at træne mental stimulering (næsearbejde, fodersøg, problemløsning osv.), og at træne kort tid men ofte. Det er ikke alle, der kan tage tre timer ud af dagligdagen for at træne hunde, men de fleste kan tage 3 gange 10 minutter ud til træning. Her er klikkertræningen et fantastisk redskab.

Modsat katte kan hunde desværre se ud til at kunne trænes til at gøre ting ved overdreven brug af straf og tvang. Da hunden er meget afhængig af mennesket for at overleve, så finder den sig i denne unødvendige behandling – i hvert tilfælde i et stykke tid. Jeg tager personligt stor afstand fra den slags træning. For 40 år siden var hundetræning kæft, trit og retning, men i dag ved vi mere. At tvinge en hund til at gøre ting er altid en stakket frist, ser du. I stedet bør træning bygge på tillid og respekt for at få holdbare resultater. Især førstegangs hundeejere bør derfor vælge det sted, de skal træne deres hund, med stor omhu. Titlen træner er desværre ikke beskyttet og den bruges vidt og bredt af alle mulige – og til tider umulige – mennesker. Nogle af dem har ikke en gang ejet en hund selv. Stil derfor kritiske spørgsmål og lad dig ikke presse til at være hård mod din hund.

De færreste mennesker kan lide at behandle dyr skidt, når det kommer til stykket. Følg dit hjerte, når du træner et dyr. Gør det ondt i det, så find et bedre sted at træne fremover eller andre metoder.

 

Paula: Og hvad anbefaler du for en person som lige har fået en killing?

Helle: Det vigtigste ved købet af et dyr, sker faktisk, før killingen er købt. En af mine kæpheste er et ønske om at øge tamkattens status i Danmark. Jeg opfordrer derfor alle, der ønsker sig en kat, til at gøre et ordentligt forarbejde og dermed sikre sig et sundt dyr fra et sted, hvor der er vist interesse og forståelse for både forældredyr og killingers behov. Hvis du ønsker dig en racekat, så brug tid på at læse om racerne i de gode bøger, der findes på biblioteket eller søg på nettet. Besøg nogle katteudstillinger og snak med nogle katteopdrættere, før du køber. Huskatte bør naturligvis også hentes steder, hvor alle kattene har det godt, og man bør undgå at lægge sine penge hos kattefabrikker.

Jeg svarer også gerne på spørgsmål om disse ting. Kan jeg ikke svare, så kan jeg sikkert henvise til en dygtig opdrætter eller specialklub, som kan. Jo mere du ved før købet, jo færre ubehagelige overraskelser senere.

I kattebøgerne står der også, hvilke ting, du har behov for at købe hjem, før katten ankommer. Det er blandt andet mad- og vandskål, kattebakke, grus, lødigt foder, en transportkasse, en kurv/hule samt et kradsetræ (selv udekatte kan finde på at anvende sofaen, hvis det regner, så alle katte bør have denne mulighed). Hvis katten skal leve som indekat, så anbefaler jeg altid to katte, da det er et selskabeligt dyr, og så tror jeg, at rigtig mange katte og deres ejere ville have stor glæde af et par minutters klikkertræning et par gange i ugen.

At holde kæledyr behøver ikke være en hel videnskab, men en smule grundviden er altid af det gode. De seneste år er der kommet en del god litteratur om katte på bibliotekerne.

 

Paula: På din hjemmeside siger du at: “Jagtfærdighederne er ikke medfødte – de tillæres fra mor til killing, men alle tamkatte besidder naturligvis en medfødt prædisponering for at udvikle sig til rovdyr og kødæder.” Er der andre færdigheder som er ikke medfødte i katte?

Helle: At et dyr er prædisponeret vil sige, at en del af adfærden ligger latent i det ved fødslen (genetisk). Ofte skal der dog ydre opvirkninger (miljø) til at sætte adfærden i gang (udløse den). Dette gælder for en stor del af kattens adfærd. Et eksempel er kattens sociale adfærd. Hvis ikke katten tidligt lærer at omgås andre katte og udvikler et sundt sprog i omgangen med andre katte, så vil katten aldrig for alvor trives med andre katte.

Det er en udbredt myte, at katten ikke er social anlagt. Hvis katten var et rent solitært dyr – som fx ræven er (Ræve mødes kun for at parre sig og lever ellers alene) – så kunne mennesket slet ikke tage katten ind og leve side om side med den, som vi gør i dag. Videnskaben siger derfor, at katten er semi-solitær – den er sin egen, men den nyder selskab af både artsfæller og mennesker. I naturen – fx i Grækenlands vilde kattebestande – ses katte ofte sammen i store grupper på forskellige steder. De sidder der bare, nogle tæt sammen, andre lidt længere væk, men forskere er ikke i tvivl om, at der er tale om et socialt møde, som kattene selv vælger at deltage i, og som de derfor har en eller anden form for gevinst ved.

Når folk siger, at katten er sin egen, så er det derfor en sandhed med modifikationer. Bedst kan det nok betegnes som en forslidt myte, som katten ville have bedst af, at vi glemte alt om.

 

Paula: Hvilke problemer kan forekomme hos killinger, der bliver taget fra deres mor tidligere end 12 uger gamle?

Helle: Det er et vigtigt område, du spørger om her. For den aldersgrænse burde i mine øjne være en fast regel eller endda en lov. Jeg bliver nødt til at blive en lille smule videnskabelig i mit svar:

Tamkatten, Felis catus, gennemgår som killing tre kritiske hovedfaser, der alle er aldersbetingede. De tre er prægningsfasen, socialiseringsfasen og selvstændighedsfasen. De overlapper hinanden, og de to første finder sted i alderen 2 – 7 uger. Herefter finder selvstændighedsfasen sted – den kan strække sig til katten er 16 uger – afhængig af race og individ.

I prægningsfasen lærer katten, at den er kat. Det er her artsidentificeringen finder sted. Prægning finder sted, når katten lever sammen med andre katte i perioden. Det er årsagen til, at flaskekillinger senere kan give problemer, hvis de flaskes op helt alene – de har aldrig lært, at de er katte, og dette undgår du ved at lade dem dele opvækst med andre sprogstærke katte – gerne i forskellige aldre og racer.

I socialiseringsfasen er katten særlig modtagelig for indlæring af nye ting, herunder hvilke andre arter, som den bør frygte eller opfatte som ikke-skadelige, samt og miljøpåvirkninger af alle slags. Blandt disse er pelspleje, kigge i munde, udstillingsverdenen, dyrlægebesøg, køre bil, gå ind i transportkasse, klippe negle, håndtering, sociale bindinger til fx mennesker, hunde og andre dyr – kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan træne med katten i denne periode. Alt sammen er med til at gøre den lettere at dele liv med senere.

Selvstændighedsfasen starter i umiddelbar forlængelse af socialiseringsfasen. Der sker det, at hunkatten begynder at afvise killingerne. Nogle gange kan hun være ret hårdt ved dem, men dette lærer de små at stå på egne ben og blive selvstændige. Samtidig skifter killingernes leg i denne periode – de leger vildere, øver sig i en række sociale færdigheder (hvor hårdt må de bide hinanden, hvor går grænsen, hvornår skal de stoppe med at drille andre katte osv), som senere giver dem et stærkt og varieret kattesprog.

Faserne er aldersbetingede – det betyder, at de ikke senere kan gøres om. Der kan måske lappes på dem, men ingen kat kan gå tilbage i tid og blive killing igen. Det er derfor afgørende for dig og din kats fremtidige liv sammen, og harmonien heri, at vælge en velpræget, velsocialiseret killing fra et hjem, hvor avleren har været opmærksom på disse ting. Og dette gælder både huskatte og racekatte, naturligvis.

Mangelfuld udnytte af faserne viser sig ofte meget forskelligt fra dyr til dyr, men fælles for dem er, at adfærdsproblemerne ofte dukker op, når katten nærmer sig et års alderen eller når katten kønsmodnes (dette gælder også killinger, der er neutraliseret tidligt, da en del af hormondannelsen sker i hjernen og ikke kønsdelene), og at de kun med ringe succes kan behandles. Disse mangelfuldheder i opvæksten viser sig som urenlighed, angst, utryghed, skyhed, frygt for fremmede/nyt, mangelfuld tolerance overfor ændringer (flytning, ny kæreste osv). Nogle katte udvikler en voldsom afhængighed af ejeren, der får dem til at udvise destruktiv og selvskadende adfærd, når de lades alene et øjeblik.

Det er ikke spor sjovt at eje sådan en kat. At holde kæledyr skal være morsomt, hyggeligt og rart – som ejer kan man forebygge en masse adfærdsproblemer alene ved at vælge sig en killing fra et hjem, hvor disse tre faser er i fokus.

Når killingen ankommer til det nye hjem, er det naturligvis op til den nye ejer at vedligeholde fasernes positive indflydelse. Men arbejdet er langt lettere, når fundamentet er lagt.

 

Paula: Får du opkald fra personer der har problemer, fordi de har den “forkerte type hunde” I forhold til families behov?

Helle: Det må jeg svare ja til. Og det gælder både hunde- og katteejere. Jeg ser også folk, der har valgt den forkerte katterace – fordi den var smukkest.

Ejeren ved det ofte ikke selv, når de kontakter mig. De har måske en labrador, som faktisk er en meget energisk jagthund med behov for en del aktivering, der springer op, stikker af og generelt gør deres dagligdag utålelig. Sådan et problem viser sig ofte at kunne løses ved at træne og mental stimulere hunden. Mange familier bliver overraskede, når jeg fortæller dem om racernes behov. Ofte er det børnefamilier, der gerne vil have en nem og venlig hund, men som ikke har tid til at træne hunden. Jeg plejer at sige, at arbejdsløshed og uvidenhed er de to største dræbere blandt danske hunde i dag. En hund, der keder sig, vil selv finde på måder at aktivere sig – og disse falder ikke altid i god jord hos ejeren. Situationen ender tit med aflivning – noget som kunne være undgået, hvis ejeren havde taget sig tid til ærligt at overveje, hvilken race, der vil passe bedst til familiens dagligdag. Det er tit det samme billede, som jeg støder på med de såkaldte muskelhunderacer. En stor del af disse tilhører gruppen terrier, og en terrier kræver en erfaren og omfattende træning for at trives. Det overrasker ejerne, når jeg fortæller dem, at deres muskelhund er en terrier eller vogter, og at deres labrador er en jagthund.

En af de misforståelser, som jeg støder på, omhandler labradoren – mange ejere ved ikke, at hunden er en jagthund. De tror, at den er en ”familiehund”. Det er den også, men det er alle hunde – med den rette træning. Et kig i en hvilken som helst bog om racer, viser dig, at labradoren er en jagthund, og der står endda, at hvis hundens behov ikke opfyldes, kan den opfattes som ude af kontrol og være svær at dele hjem med.

På bibliotekerne i Danmark findes utallige bøger om racer og deres behov. Der er internetsider med oplysninger om racerne, og seriøse opdrættere vil gerne besvare spørgsmål fra købere. Alligevel er der alt for mange, som bare køber en hund, fordi den ser sød ud, havde det skidt, hvor den var og uden overhovedet at overveje om racen kan trives i familien på sigt. Det er en stor skam – at viden er tilgængelig, men ikke altid opsøges og bruges. Jeg bliver altid meget glad, når en kommende hunde – eller katteejer kontakter mig, før købet, og stiller nogle spørgsmål. For et godt forarbejde er som bekendt halvt fuldendt – og når vi ser på kæledyrenes tarv, så kan dette forarbejde redde liv og undgå, at en ejer ender med et knust hjerte.

Jeg fornemmer, at interessen for at søge viden om især katte før købet, er stigende i disse år. En udvikling, som jeg personligt hilser velkommen, da jeg håber, at mere viden kan øge kattens status i samfundet generelt.

 

Paula: Hvad er nogle tegn på at en hund ikke får nok motion?

Helle: Mangelfuld motion/mental stimulering kan vise sig på rigtig mange måder i en hunds liv. Når en ejer kontakter mig, så er det ofte med et specifikt problem – fx at hunden jagter biler – men løsningen er altid helhedsorienteret: jeg besøger derfor hund og ejer (eller kat og ejer) og ser dem sammen for at danne mig et helhedsindtryk af den relation, der er mellem dem. At symptombehandle fjerner ikke adfærdens årsag, og ofte er kedsomhed hovedårsagen hos disse dyr, da ejeren ikke kender til racens behov fra start. Rigtig mange adfærdsproblemer kan derfor løses ved at træne dyret på helt almindelig vis.

De to mest udbredte typer er overstimulering og understimulering. Begge kan vise sig som stress i form af en hund, der bedst kan betegnes som ude af kontrol. Når en hund keder sig, finder den selv på måder at få afløb for sin energi og forhindres den fysisk i dette (fx ved at blive lukket væk i en hundegård eller et værelse), så vil energien måske kanalisere sig ud som alene-hjemme problemer.

En hund, der overstimuleres, vil udvise en lignede problem adfærd, og disse hunde findes ofte blandt hunde, der kun aktiveres ved leg med pinde og bolde. Visse af disse dyr udvikler endda en uhelbredelig adfærd, som bedst kan betegnes som en besættelse af de ting, der kastes i legen. Årsagen er, at vilde jagtlege, når de står alene, medfører et konstant alarmberedskab og forhøjet adrenalintryk i dyret – en tilstand som på sigt giver sig udslag i forskellige adfærdsproblemer og sygdomme. Jeg har set hunde med højt stressniveau, der angreb andre hunde – bare for at få afløb. Løsningen er at variere træningen og legen, så hunden ikke kun skal løbe og træne sin fysik, men også bruge indersiden af hovedet. Næseøvelser og balanceøvelser er gode til den slags hunde.

Som nævnt ser jeg det samme hos katte. Risikoen for stress er årsagen til, at jeg advarer ejere mod leg med lasere. En kat kan sagtens aktiveres ved fodersøg og problemløsningsopgaver og ganske som en hund, har katten godt af dette. Jagtlege bør heller ikke hos katte stå alene.

 

Paula: Er der nogle hunderacer der, efter din mening, helt sikkert skal have træning?

Helle: Alle hunde har glæde af træning. Nogle kræver mere end andre, men alle hunde har glæde af at få fyldt nogle gode og sunde aktiviteter ind i deres liv. Samtidig styrker det relationen mellem hund og ejer, og gør hunden mere vellidt i samfundet. En veltrænet hund er velkommen de fleste steder, og ejeren modtager en masse ros, som øger glæden ved at eje hunden.

Træning behøver ikke tage timer. Faktisk finder den bedste indlæring sted, hvis ejeren træner kort tid – fx et par minutter – og gerne et par gange dagligt. Kodeordet er variation. Gør dig spændende for din hund at følges med, læg lidt træning ind på gåturen og spar dermed tid, og husk at stoppe mens legen er god (før I kører træt i en øvelse). Strø hundens mad ud på gulvet, græsplænen, i skoven i stedet for at anvende en madskål, køb et aktiveringsspil til dyret og lad din hund løbe løs og strække ud hver dag. Undgå overdrevent kast og leg med pinde og bolde – det stresser – og lad også din hund anvende indersiden af hovedet frem for ren motionstræning af dens fysik.

Katte har i øvrigt også glæde af træning – alle mine er trænet med en såkaldt klikker. En af hovedårsagerne til de adfærdsproblemer, jeg ser, hos indekatte er kedsomhed. Det forebygger jeg på denne måde hos mine egne. Mine fire katte trænes max 2-3 minutter om dagen – længere tager det ikke, og da jeg har frataget dem muligheden for at færdes frit, så synes jeg, at jeg skylder dem dette alternativ.

Paula: Kan du fortælle os lidt om de servicer du tilbyder på adfærdsskolen?

Helle: Nemo & Kyno tilbyder en bred vifte af forskellige muligheder for katte- og hundeejere. Vi er endnu i opstartsfasen, men allerede nu tilbyder vi adfærdsbehandlinger, foredrag og rådgivning ved køb af hund/kat. Inden for en overskuelig fremtid, vil vi også tilbyde træning af hunde og katte samt kurser med indhold efter kundens eget ønske. Vi dygtiggør os naturligvis løbende.

Nemo ser ud til at blive Danmarks første adfærdskole og træningscenter kun for katte. Vi overvejer blandt andet at tilbyde ejere agility-træning med deres katte, noget som er meget populært i USA. Det bliver meget spændende at se, hvad de danske katteejere synes om vores idéer på det område.