Ring +45 50262020

Fragt: kun 39,-

Alessandra er vores nye blogger. Hun vil skrive om hendes liv, efter hendes killing kom ind i hendes hjem. Hun er brasilianer, og bor i København. Hendes blog sektion hedder: Blue Tales til ære for hendes kats navn.

 

Jeg har altid elsket dyr, haft fisk, hunde, kaniner og endda papegøjer. Men min svaghed har altid været katte. Da jeg boede hos mine forældre i Rio, havde jeg op til 13 på en gang. Det var dog et stort hus, men alligevel...

 

At have et dyr tæt på var en af de ting, jeg savnede mest, da jeg flyttede til Danmark. De steder min daværende kæreste (nuværende mand) og jeg boede de første par år, var husdyr ikke tilladt. Så jeg var nødt til at efterlade min pelsede ven Dominique, en hun-siameserkat, hos min mor. Det var først da vi købte vores eget hus, at jeg endelig kunne have kæledyr. Jeg overvejede at få Dominique tilbage fra min mor, men ændrede mening, da jeg fandt ud af, at de var blevet ret gode venner. Der var jo også gået tre år, siden jeg flyttede.

 

Jeg begyndte at flirte med idéen om at købe en ny kat, men hvilken race? Jeg bestemte mig for at tage til en katteudstilling i København, og tale med nogle avlere. Udover siameser, som jeg altid har været stor fan af, havde abyssinieren og bengalen vakt min opmærksomhed. Men der var særligt en race, jeg blev forelsket i fra første gang jeg så og rørte den: Russian Blue. Udover at være en virkelig flot kat, har den utrolig blød pels, kendt som ”dobbelt-pels”.

 

For at sikre mig at jeg valgte den rette kat, lånte jeg en bog, som hed ”This is the Russian Blue” af Ingeborg Urcia, for at læse mere om deres personlighed. Jeg kan huske at have læst, at Russian Blue er kærlige, generte overfor fremmede, intelligente og nysgerrige. Men to karakteristika, som jeg fandt interessante, var at de er kendt for at kunne åbne døre og hente ting. Jeg var sikker på, at ingen katte kunne gøre sådanne ting, men jeg var glad, da jeg senere opdagede, at det ikke var nogen spøg fra forfatterens side.

 

Jeg begyndte med den mest spændende del, at finde min lille blå ven. Jeg besøgte et par steder, men det var på internettet, jeg fandt min killing. Luna var kun 3 uger gammel, så vi var nødt til at vente til hun var 12 uger gammel, før vi kunne få hende med hjem.

 

Da Luna ankom, var hun genert til at begynde med, men overkom det hurtigt, og demonstrerede at hun havde en livlig personlighed. Hun elskede at lege, og være centrum for opmærksomhed. Allerede inden hun var fyldt 1 år, kunne hun allerede åbne døre, både indefra og udefra. Hun er en elskelig kat, og er i dag et lykkeligt medlem af familien.